Hvad er det vi mener, når vi claimer at #nyteryt? Er det forbudt at gå i highstreet butikker? Hvordan kan det være, at der sådan en hype omkring genbrug? Kan en gammel dames aflagte klæder virkelig være nice og kan de tilpasse sig tidens trends? Måske har disse spørgsmål indfundet sig hos dig og givet plads til en undren, når du har besøgt Veras univers på de sociale medier, på vores markeder eller i vores butik. Vi spørger os selv om det samme, da vi gang på gang proklamerer, at genbrug er vejen frem, hvilket dette indlæg vil vores modeassistent Kirstine forsøge at forklare nærmere <3
Vil du vide mere om, hvad vores konstante genbrugsreflektion går ud på, så læs med her and let the entertainment begin!
Og forresten: sorry for den lange post.
Seje @alternativeageing vs. full look fra Veras Vintage
Alt med måde
#nyteryt er ikke så sort/hvidt. Det er ikke et helligt mantra eller en regel, der forsøger at placere dig og dine vaner i en kasse. Det er et statement, et ønske om at sætte fokus på forbrugsvaner, samtidigt med at det embracer Veras ånd, da vi netop kun sælger secondhand sager. At generalisere forsøger vi så vidt at undgå (men selvfølgelige er ingen perfekte), og i stedet prøver vi at gøre opmærksomme på, at miljøet har brug for omtanke, og dette er der mange måder at skænke det på, men altså lad os nu bare få smidt kortene på bordet: du kan jo starte med at shoppe brugt, right?
Nyt er selvfølgelig ikke yt (alt med måde venner), og du skal da ikke slå dig selv i hovedet over, at du har købt et par nye super sprøde kicks eller at du har forelsket dig i Nicolas Ghesquières seneste kollektion fra Louis Vuitton. Køb de Nike sneakers, hvis du har lyst – det gør vi selv, da vi på ingen måder er hellige, men køb med måde. Vi kender også godt selv til det, at blive bidt af en hype, der tydeligvis klæder en smart influencer, som vi følger, meeeen måske er det faktisk ikke så meget os alligevel.
Fuld fart og røgmaskine
De fleste af os husker nok, at have hørt, at det egentlig er noget med, at tøjindustriens evindelige masseproduktion og transporten heraf har en ret så skidt effekt på vores allesammens Planet Earth. Og vi har da måske også læst, at det er noget med, at netop denne industri er en af de allermest forurenende, da der er noget CO2 og nogle kemikalier, der er knapt så heldige at udlede. Fylder det i vores hverdag? Nej, det gør det nok ikke for de fleste af os, og hvis vi selv skal være ærlige, så tænker vi på ingen måder over det, når vi bestiller en vintage kimono fra Kina, for vi vil hellere lave en hurtig handel på nettet, og spare på vores kostbare tid, end at slæbe os selv ned i en af de lækre vintage butikker i indre by på en regnvejrsdag.
Bør vi tænke over det? Ja, det bør vi (og med ”vi”, mener vi også os selv)!
Noget andet der er med det der online-handel, som både er mega smart og knapt så smart (sidstnævnte, når det gælder vores pengepungsbeholdningen og så selvfølgelig miljøet), er at det gør det muligt for os at tilfredsstille selv den mindste trang til at eje noget nyt – her og nu – og her bør man måske lige at tænke sig en ekstra gang om: har jeg virkelig brug for det her?
Opturs-efterårsjakker, der akkurat er landet i butikken på Studiestræde
Det evige lykkehjul
Okay så, men hvad kan genbrug så tilbyde på et mere egoistisk plan? Ja ja, du har sikkert hørt det før, men man sparer altså på sine hårdttjente dollars ved at shoppe brugt. Og det er da optur især nu, hvor vi går en koldere tid i møde og har brug for et ‘’nyt’’ varmeskjold i form af en lækker vinterjakke, og hvis man kan få sådan en til lidt billigere penge, da vinteritems bare er møg dyre, så er det da lige før man udbryder ‘’praise the lord’’.
Måske tænker du så nu: ‘’jamen, køber jeg en brugt vinterjakke, vil den ikke give mig den der lykkefølelse, som en splinterny og friskproduceret sag kan’’. Men er det nu så vel, for shopper vi i bund grund ikke for at tilføje et friskt pust til vores garderober (og af den årsag, at vi føler, vi mangler noget)? Genbrug kan være mindst lige så spændende og føles mindst lige så nyt, da det er en tilføjelse og altså en ting man ikke havet før. Behøves alt virkelig at være splinternyt for at kunne tilfredstille ens behov?
Reklamebilleder fra 60’er-70’erne vs. vintage kjoler fra Veras Vintage
Fordomme om genbrugstøj
Genbrug er endvidere et fordumsfuldt emne, da vi alle nok på et eller andet tidspunkt har forbundet det med at være tøj for og fra ældre mennesker, og dermed noget som ikke hører hjemme på ungdommens krop. Vi kan nok også alle erindre den lokale genbrug fra barndommen, der havde en helt særlig lugt, som stadig kan hjemsøge ens drømme, og det er da selvfølgelig ikke det lækreste, men altså vi har vel alle hørt om vaskemaskinen. Det vi egentlig vil frem til er, at bare fordi at noget tøj er tidligere eget af en ældre dame, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan være klædeligt, og at det ikke kan følge tidens trends.
Vi ser det i høj grad i modebilledet, hvor vintage godter florerer som aldrig før, og disse godter er altså ting som din mor og nok også din bedstemor har gået i, da vedkommende var ung. Snit fra 50’erne og frem til 80’erne hitter i vildskab, hvilket til dels sletter forestillingen om, at gammelt tøj er yt, så måske skulle du overveje at tjekke om farmor har gemt sine gamle kjoler.
Genbrugstøj behøves ikke at være beskidt eller hullet. Genbrugstøj kan være din bedstemors tøj, men det kan også sagtens være et af de der fejlkøb (som vi i øvrigt alle har gjort), der ikke er blevet returneret og som derfor er ubrugte med tag. Genbrug er gammelt, genbrug er nyt, genbrug er billigt, genbrug er dyrt, genbrug kan være trendy, genbrug kan være kikset. Genbrug er et flydende format, der lige som dig og mig og os ikke kan puttes i én boks. Vi smidder kasserne væk og omfavner genbrug, dens mange goder og vigtigst af alt – dens alsidighed.
So what is not to like?
Kærligst,
Kirstine og Veras damer
