"I slutningen af mit studie, havde jeg fuldtidsjob, fuldtidsstudie, fuldtidsvenskab, fuldtidskæreste, og blev til sidst også fuldtidsgravid….”
Kristina Sehested var i gang med 4 fuldtidsbedrifter samtidig med at hun skrev sit speciale og havde en portion af høje forventninger til sig selv. Dengang så knækkede filmen. I dag har hun lært sig selv vigtigheden af ikke kun at tænke bæredygtighed ind i ens forbrug, men i alle livets aspekter – mentalt og materialt.
Kristina er 35 år arbejder som arbejdslivskonsulent og er mor til Sølvig.
På magasinet i september fokuserer vi på studiestart; om at føler sig helt tilpas og perfekt, som vi er. Uden usikkerheder og uden at vi føler, at vi skal passe ned eller ind i en boks. Vi kender godt følelsen af, at have alt for høje forventninger til os selv – under uddannelse eller ej – som vi slet ikke kan indfri og som helt sikkert også kun er en forventning, som vi selv har til os selv.
I husker måske, da vi delte Rebecca Veras indlæg om få drømmejobbet som 02-tals pige, og i dag vender vi bøtten, giver Kristina ordet og et indblik i sin personlig fortælling om sin rejse i præstationssamfundet.
Giv dig selv 10 minutter til at slappe af i dine skuldre, og læs med. Vi er overbevidst om, at Kristinas fortælling giver stof til eftertanke <3
Kærligst,
Veras damer
Kristinas ord:
Kristina fik udsat specialeaflevering af to omgange, breakede op med min specialepartner, og fik stress.
"Vi skal tænke bæredygtigt om os selv”
Jeg synes, at vi skal tænke i bæredygtighed. Hver gang vi anskaffer os noget, vil det klæde os at bruge lidt tid på at tænke over, hvordan vi selv har indflydelse på, hvilken værdi og cyklus vi ønsker den enkelte genstand skal have.
Jeg ved, at overforbrug ikke er godt, hverken for mig eller kloden. Når jeg ‘overforbruger’ er det oftest fordi jeg prøver at undertrykke en stemning indeni mig selv. Derved bliver en nyindkøbt kjole en substitut for at gå ind i mig selv, og mærke efter, hvad det i virkeligheden handler om. Jeg er sikker på, vi er mange, der kender det handlemønster. Og uden at det skal lyde for hippie, så tror jeg faktisk moder natur fortæller os sandheden, hvis vi lytter. Mode- og tekstilbranchen er en af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest. Og det er bare ikke okay – det er ikke vores natur.
Vi skal tænke bæredygtigt om os selv, og gøre os kloge på, hvordan vi selv er i balance. Til de mange, der nu er startet på nyt studie, eller kommet tilbage fra sommerferie. Gør jer den tjeneste at tænke jer selv ind i en bæredygtig cyklus, og her tænker jeg både psykisk og fysisk. Tænk over hvordan man selv, samtidig med at man bruger ressourcer, opbygger ressourcer – således at man forebygger at opbruge. Spørg dig selv, hvor mange ressourcer har jeg til rådighed, og hvor mange krav stilles jeg overfor? Hvor skal jeg skrue lidt op, og lidt ned for at være i balance, og have et bæredygtig studieliv?
Vejen til drømmejobbet blev en anden
Jeg var en 12-tals pige, der knækkede nakken, lærte og voksede. Ikke den klassiske 12-tals pige, for det lå ikke i mine kort, at jeg skulle på Uni, da ingen andre i min familie havde taget den vej.
Kristina, da hun blev student.
Jeg startede på Roskilde universitet og tog en kandidat i psykologi og arbejdslivsstudier. Måske fordi jeg var den første i min familie der tog en akademisk uddannelse, lagde jeg allerede fra start nogle implicitte høje forventninger til mig selv. Jeg fik et kæmpe sus af at opleve, at jeg var god og af at finde fællesskab med andre, der brændte for det samme som mig.
Yderligere landede jeg et drømmejob under min uddannelse i et konsulenthus. Her kunne jeg praktisere det jeg lærte teoretisk på studiet. Alle disse succeser var mine ressourcer, og styrkede mig i, at jeg kunne håndtere og imødekomme højere og højere krav.
Hvis jeg bare havde forstået i min studietid, at jeg skulle have tænkt mit liv bæredygtigt… at jeg skulle have skruet på mine ambitioner, at jeg skulle have stoppet op, lyttet og accepteret det naturlige, så havde jeg måske kunne forebygge at det ramlede.
På den anden side havde jeg heller ikke lært så meget om mig selv, og fundet frem til det jeg virkelig brænder for, nemlig at forebygge og håndtere stress med fokus det bæredygtige liv.
Kristina på en af sine mange ture ud på landet med sin datter Sølvig.
I slutningen af mit studie, havde jeg fuldtidsjob, fuldtidsstudie, fuldtidsvenskab, fuldtidskæreste, og blev til sidst også fuldtidsgravid…. og da specialet skulle skrives, havde jeg meget høje forventninger til mig selv. Nu skulle alt gå op i en højere enhed, og jeg skulle i den grad revolutionerer sammen med min specialepartner. Men det knækkede for mig og jeg udsatte specialeaflevering af to omgange, breakede op med min specialepartner, og fik stress. Til sidst fik jeg kæmpet mig igennem og gik til eksamen. Jeg fik ikke 12 denne gang men 7 – og jeg har aldrig været gladere og mere stolt af en karakter. For den skide karakter havde ingen værdi, den blokerede for det der virkelig betød noget.
Drop overforbrug – se værdi i dig selv
Jeg mener, at den måde vi forbruger på i dag ligger langt fra vores natur. Det har før i tiden været helt naturligt, at bruge tøj til det ikke kan mere, reparere, genanvende i ny form, og i det hele taget dele og give væk. Det har været en naturlig måde at organisere sig smart på, og med respekt for værdi. Den naturlighed prøver jeg at få ind i min hverdag.
Kristina elsker at dele sit tøj med sine tætte veninder. Her er hun sammen med sin veninde Sandra.
Mit klædeskab er som et delekoncept for mine veninder. Jeg elsker når mine veninder forelsker sig i noget af mit tøj, og jeg kan låne det ud til dem, på den helt specielle date de skal på, eller det bryllup de lige er inviteret til. Jeg giver også gerne mit tøj væk, når jeg ikke længere føler for det. Og så sælger jeg også meget af mit tøj på div. apps og på loppemarkeder. Da jeg fik min datter, blev det meget virkeligt for mig, hvor stort et overforbrug der er på tøj. Førend hun havde nået at have tøjet på, var hun vokset ud af det.
Så jeg skal bestemt ikke spille hellig. I sommers fik jeg så grim en smag i munden, da jeg åbnede mit klædeskab, og så hvor meget tøj jeg har. Det kom særligt af, at jeg på folkemødet, hvor det helt stor emne var bæredygtighed og FN verdensmålene, hørte Rebecca Vera i debatter og paneler snakke om, at vi kunne stoppe produktionen af tøj lige nu, og stadig have nok tøj til jordens befolkning de næste mange år.
Jeg tog en beslutning om ikke at købe mere nyt tøj det næste år. Og JA, der er nogle smuttere, men som sagt, så tror jeg på det naturlige, og for mig er det ikke naturligt at være absolut, og slå sig selv i hovedet, når det ikke lykkes til perfektion.
At have nykøbt tøj på, giver i sig selv ingen værdi for mig. Det der giver værdi for mig ift. tøj er, at jeg kan gøre alt muligt med det, og med mig selv. Jeg kan provokere, jeg kan passe ind, jeg kan iscenesætte – der er uendelige muligheder for at være kreativ.
Kristina i klæder sig hvad hun føler sig tilpas i – og elsker desuden at sejle.
Jeg føler mig allerbedst tilpas, når jeg klæder mig i noget, som er tro mod, hvordan jeg har det. Og mit bedste råd til veninder, der spørger, om de skal tage det ene eller andet tøj på, har alle dage været så klicheagtigt, men også så sandt: ”Tag det på du føler du dig bedst tilpas i” for det er deri kimen til den lækreste udstråling er.
OG vi kunne ikke være mere enige!
Få mere end en bæredygtig livsstil
Vil du, ligesom Kristina, have en grønnere garderobe? Byt dit tøj til nyt i vores cirkulære tøjbyttekoncept, hvor vi udbetaler point for dit gamle tøj, som du kan bruge til at købe nyt brugt kluns med.
