Verdensmål for dummies #4: Ansvarlig-hvad-for-noget? - Veras Vintage

Verdensmål for dummies #4: Ansvarlig-hvad-for-noget?

Bagom Veras

Vi stiller skarpt på Veras andet verdensmål, mål #12, der handler om ansvarlighed. Baah et kedeligt ord. Men frygt ej – Veras serverer kloge tanker i øjenhøjde.

 

 

 

Heeey – long time, no see! Veras Verdensmålsserie har holdt en lille pause, men nu er vi tilbage for fulde gardiner. Og lad os da hoppe direkte ud i det: I dette næstsidste indlæg stiller jeg skarpt på Veras andet verdensmål: Mål #12: Ansvarligt forbrug og produktion. 

 

Hvad menes der med "ansvarligt”? Hvordan kan du være med til at gøre en forskel? Og hvad skal du kigge efter, når du en ultrasjælden "det-er-bare-lige-fordi-jeg-ikke-kan-leve-uden”-gang køber nyt? Alt det forsøger jeg at svare på – og som altid er det med et glimt i øjet og uden løftede pegefingre. Hop tilbage og læs sidste indlæg, hvis du missede det, og ellers så læn dig tilbage i sommersolen og bliv klogere.

 

God weekend derude!

 

Kærligst

Karoline

 

 

Hvad går mål #12 ud på?

Mål #12 handler om, at vi – i fællesskab – skal ændre den måde vi producerer og forbruger vores varer og fælles ressourcer på. Ændre til det bedre, naturligvis.

 

Altså skal vi minimere vores fodaftryk på planeten ved at blive mere ansvarlige i vores produktionsmetoder – men i høj grad også i vores måde at forbruge på. Det er fx ved at blive bedre til at genbruge, at genanvende og generelt at begrænse vores affald.

 

Læs mere uddybende om mål #12 her.

 

Rebecca Vera i midten af genbrugsmekkaet, Veras Market. Her finder gammelt tøj nye ejere i stedet for at ende i skraldespanden. Smart og ansvarligt! Og til fordel for både køber og sælger.

 

 

Hvorfor er mål #12 vigtigt?

"Hvis vi for alvor vil gøre noget for at sikre en bæredygtig fremtid, så er det især vores forbrug og produktion, vi skal ændre på.”

 

Med denne udtalelse understreger FN m.fl., at verdensmål #12 i særdeleshed er vigtigt, hvis vi vil gå en bæredygtig fremtid imøde. I dag bruger vi mennesker langt flere ressourcer, end vi bør – og end vores planet kan følge med til. Men der er lys forude! Ord som "madspild” og "tøjspild” lyder skræmmende, men i virkeligheden vidner det jo bare om, at vi bruger mere, end vi har brug for. Og det fører til et spild. Så med andre ord, skal vi "bare” bruge dét, vi har brug for.

 

Mål #12 skal altså sikre (1) at dét, som vi har brug for, bliver produceret ordentligt og uden at være til gene for vores fremtidige planet, og (2) at vi bliver mere ansvarlige i vores forbrug og ikke bruger mere, end der er ressourcer til.

 

Ananas i egen juice og alt det der, men vores #VcycleDFD tasker er altså det bedste eksempel på et ansvarlig produceret produkt, jeg kender. De er lavet af kasserede vaskesække, syet af en socialøkonomisk systue på bestilling for at mindske spild, og så er de både funktionelle og unisex. Tjek loppetaskerne ud her

 

 

Buy less, choose well, make it last

Personligt har jeg det lidt svært med ordet "ansvarlig”, og jeg forbinder det med alt det kedelige ved at blive voksen. Det er ansvarligt at sige nej til øl nummer fire, når man skal på arbejde dagen efter. Det er ansvarligt at påbegynde sin pensionsopsparing, før man er fyldt tredive. Spoiler: Jeg gør ingen af de to ting. Det er næppe særlig sjovt at være ansvarlig (there, I said it!).

 

For mig handler mål #12 mere om sund fornuft. Jeg vil ikke smide mad ud – det er noget svineri. Ligesom jeg ikke vil smide tøj ud – det er også noget svineri. Jeg har ikke lyst til at købe turbokylling, hvor den stakkels kylle er proppet med hormon for at vokse hurtigere. Ligesom jeg ikke har lyst til at købe en high-street top til 59 kr, som er syet ringe, under dårlige vilkår og til stor gene for miljøet. Det er sund fornuft.

 

Men selvom det er sund fornuft, kan det godt være svært at gå til. Hvor starter du? I bund og grund handler det som forbruger om, at bruge dit tøj mere, at købe mindre og at købe i bedre kvalitet (meeeen selvfølgelig allerhelst brugt). Eller som den ikoniske designer, Vivienne Westwood engang har formuleret det: "Buy less, choose well, make it last”. Køb mindre, vælg med omtanke og lad dine køb holde længere. Det er jo egentlig ret simpelt, ikk’? Det er i hvert fald den samme sunde fornuft, vi bruger i Veras, når vi arbejder for at indfri verdensmål #12.

 

Cirkulært univers og upcyclede tekstiler – sådan bruger vi mål #12

Veras formål er at udbrede bæredygtigt forbrug og mindske tøjspild. Vi har opfundet en bæredygtig og cirkulær forretning, herunder et tøjbyttekoncept, der gør det muligt at forbruge tøj uden at købe nyt eller smide ud. På vores platforme uddanner vi i øjenhøjde og inspirerer til et ansvarligt forbrug.

 

Derudover har vi en produktion af upcyclede items, der består 100% af kasserede tekstiler – se fx vores seneste V-cycle drop her. Veras produktion er ikke vores primære forretningsben, men vi håber med denne at kunne skabe ringe i vandet, plante idealer hos forbrugerne og inspirere større producenter til ansvarlige arbejdsgange.

 

Ooog så lancerer vi netop i denne weekend Veras Repair Station på Veras Market, hvor vi puster liv i gamle klude og giver dine favoritter førstehjælp. Kig forbi Veras Market fra 10-15, hvor vores seje syerske sidder klar til at reparere dit tøj for kun 99 kr.

 

Et eksempel på vores brug af mål #12 er vores V-cycle drops, hvor et lille parti af upcyclede godter rammer webben. Alt er lavet af kasserede tekstiler og syet lokalt her i KBH.

 

 

Tre eksempler på vores arbejde med mål #12:

1. Veras tøjbyttekoncept

Med vores tøjbyttekoncept kan du give dit gamle tøj nyt liv og samtidig fornye dit klædeskab på bæredygtig vis. Det er egentlig ganske nemt: 1) Du afleverer tøj, du ikke bruger, 2) Du får 1/3 af tøjets værdi udbetalt i point, 3) Du køber nye genbrugsvarer for dine Veras-point. Med tøjbytte konceptet gør Veras det muligt at handle cirkulært og mindsker dermed tøjspild – se dét er ansvarligt forbrug.

 

One woman’s trash is another woman’s (or dog??) treasure! Se dit brugte tøj få nyt liv med Veras tøjbyttekoncept. Det koster 99 kr/md eller 10 kr per stykke tøj, du vælger at bytte. Læs mere om Veras tøjbytte her.

 

2. Spiselig forbrugeruddannelse

Man kommer ingen steder med løftede pegefingre. Eller det er i hvert fald vores tilgang til bæredygtighed. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at uddanne, inspirere og oplyse alle jer seje #verasdamer gennem spiselige koncepter, der altid er 100% i øjenhøjde. Her på magasinet skaber vi tilgængeligt content med fokus på ansvarligt forbrug (hint hint, fx her eller her eller her eller her eller…), og på Instagram deler vi konkrete tips, ærlige overvejelser og inspirerende forbilleder.

 

Tune in når vores frontkvinde, Rebecca Vera, deler ud af sine tips til en b(l)æredygtig garderobe. I denne video skaber hun fx nye outfits ud af tøj, som standholderne til Veras Market ellers havde dømt ude.

 

3. Ansvarlig egenproduktion

I januar 2020 markerede vi os første gang som producenter, da vi lancerede Veras første upcycling kollektion i samarbejde med DFD. Siden da har vi lavet mindre upcycling drops hver måned, og jeg kan vist godt afsløre, at der er meget mere upcycling fra Veras i pipelinen. Alt er lavet af kasserede tekstiler – altså materialer, der ellers var blevet brændt som affald, syet af kvinder lokalt i Danmark, designet med fokus på funktionalitet og enten lavet på bestilling eller i meget små oplag for at minimere spild.

 

Pssst! Et vaskeægte sneak peak på vores nyeste upcyclede sager: En cute taske lavet af gamle dækkeservietter – how cool? Snup den på webshoppen fra torsdag d. 20., lige her

 

Næste gang: Veras teamer up med andre grønne hoveder – læs med om mål #17

Det var det for i dag – afsti afsted med dig ud i solen, og så ses vi ellers næste fredag! Her runder jeg magasinserien Verdensmål for dummies af med et indlæg om Verdensmål #17: Partnerskab for handling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!