Veras tøjbyttekocept indtager Roskilde Festival - Veras Vintage

Veras tøjbyttekocept indtager Roskilde Festival

endeligtroskildebannerbredere

 

Er du også træt af at bekymre dig om at se godt ud på Roskilde Festival 24/7? Bare rolig, Veras har som altid din ryg!

 

Vi kan slet ikke få hænderne ned over at lade vores tøjbyttekoncept indtage Roskilde Festival 2017 sammen med jer. Veras vil i år letgøre din festivalgarderobe med en pop-up shop midt på festivallen, hvor du dagligt kan komme forbi og bytte dig til dit drømme-festivallook.

 

På årets Roskilde Festival kan du bytte dit gamle festivaltøj til nyt i Veras pop-up shop!

 

Sådan kommer det til at fungere

Veras indtager Roskilde Festival, så du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt du har taget det rigtige kluns med – med et festival-medlemskab til Veras kan du altid bytte dit tøj til noget du gerne vil have på.

 

Veras har nemlig som altid din ryg!

Kom forbi vores pop-up shop, hvor du hver dag, flere gange om dagen, kan forny dit Roskilde-look til gavn for miljøet og din pengepung.

 

Gennem et simpelt pointsystem, har du som Veras-medlem mulighed for at bytte dit festivaltøj ubegrænset, uanset mærke, stil, og kvalitet. Og fordi det er nu er festival, kan du tilmed indlevere dit snavsede festivaltøj – smart ikk?!

 

1. Indlevér dit aflagte festivaltøj
2. Få udbetalt point for dit tøj
3. Shop nyt festivalgear svarende til dine optjente point

 

Kender du også det, når…

 

…det danske festivalvejr er utilregneligt? 

Du vil gerne have tøj med til alt slags dansk sommervejr, men det fylder, og det ender med at du alligevel bliver nødt til at købe både regntøj og gummistøvler eller omvendt sommerkjoler og shorts. Udbuddet på festivalen spiller måske ikke altid overens med din personlige stil, så det ender ofte med at blive en mere omkostelig affære, samt et mindre bæredygtigt valg, da dine impulskøb ofte ikke bliver brugt igen efterfølgende. I Veras kan du bytte din varme sweater til et par shorts og omvendt, så du har tøj til et hvert dansk festivalsvejr.

 

…du ikke gider at slæbe for meget med, og har begrænset plads i dit telt? 

Det er svært at få plads til alt i et minitelt, og tit ender det med, at du ikke kan finde halvdelen af dine ting i rodet. Med Veras tøjcentral, kan man med kun ét eller to outfits bytte sig til resten, så det passer til dagens vejrudsigt. På den måde kan man i stedet bruge pladsen på at tage alt muligt andet lir med. Og øl.

 

…du gerne vil være klædt fashionabelt, dog også praktisk efter vejrforholdene? 

I Veras kan der byttes tøj til den rigtige lejlighed, flere gange om dagen, hvis det skulle blive nødvendigt. Opdager du en ny festivaltendens, som du ikke har fået pakket med hjemmefra, slipper du altså for at bruge dyrebare penge på at købe det fra ny, men i stedet kan du bytte noget af det tøj, som du alligevel ikke vil gå med, til noget inden for de nye og populære trends.

 

…du går anderledes klædt på festivalen end du gør derhjemme? 

Du tør måske lidt mere på festivaler, men desværre er det hverken godt for privatøkonomien eller for miljøet, når du køber en masse “gøgl”, som du ikke bruger mere end et par dage, for dernæst at smide det ud eller efterlade det på festivalen. I Veras gør vi det muligt at hoppe med på en hurtig tendens og efterfølgende bytte til noget andet, inden man tager hjem igen. I swappen vil der nemlig være en masse “anderledes” items at finde, som festivalgængerne efterspørger.

 

…dit tøj bliver hurtigt beskidt, svedigt og ildelugtende, og det er svært at vaske? 

Alt tøj i Veras er altid rent, så du kan i princippet bytte beskidt tøj til rent hos os.

 

…dit tøj går i stykker eller bliver væk? 

I Veras får du også point (til at købe nyt brugt tøj for) for tøj, som er beskidt eller gået i stykker. Tøjet bliver efterfølgende upcyclet eller doneret til instutioner, som kan genanvende tekstilerne og omdanne dem til nye fibre. På samme vis som i Veras allerede eksisterende tøjcyklus.

 

Priser

1. Medlemskab til hele festivalen – 300 kr.
2. Medlemskab til 3 dage – 200 kr.
3. Medlemskab til 1 dag/24 timer – 100 kr.
4. Betal per gang du bytter 50 kr.

 

Når festivalen er omme, så får alle som har brugt servicen automatisk 30 dages gratis medlemskab, som de kan bruge online eller i vores butik på Nørre Voldgade 18, Kbh K.

Meld dig ind allerede i dag via www.verascopenhagen.dk og undgå festivallens tøjkriser, mens du sparer penge!

* Der er ingen binding på medlemskabet under festivalen eller efter festivalen

 

Åbningstider

Alle dage: 10-22

 

Du finder Veras tøjbyttekoncept i Øst-området (nærmere betegnelse følger). Vi kommer til at have åbent i mange af døgnets timer, og hver gang du kommer forbi, vil vi være klar til at hjælpe dig med at pimpe dit festivallook, mens du blot betaler med dit gamle kluns fra gårsdagens fest.

 

Aktiviteter

 

I løbet af ugen vil der ske en masse optursting i Veras pop-up biks, hvor du kan anskaffe dig nyt kluns og lege løs med Team Veras og andre nice festivalsgængere. Stay tuned for mere info!

 

Vi glæder os til at se jer alle dernede og have en fest med jer!

 

De bedste hilsner,

Veras

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!