Nu lander V-Cycle Collection 2: Pool Party - Veras Vintage

Nu lander V-Cycle Collection 2: Pool Party

Bagom Veras

 

 

 

Veras #Vcycle Collection Pool Party er en kollektion kurateret af 100% genbrugte items. I Veras følger en ”ny” kollektion ikke nødvendigvis modens til tider dikterende trends – til gengæld handler den om unikke items med historie, der dermed holder en helt anden værdi, som er værd at passe på, så måske også andre på sigt kan få glæde af tøjet (igen, igen). Veras Vcycle Collection Pool Party Edition er håndteret, kvalitetssikret og selektivt udvalgt blandt vintage tøj i slidstærke materiale med op til 50 år på bagen.

 

 

Plastic fantastic og pool party

 

 

 

Tag tur-retur til 60’erne med Veras nye brugtkollektion, der befinder sig i et blidt pastelunivers, som leder tankerne hen på en tid, hvor Barbie og Tupperware kommer fra. I 60’erne var pastel-nuancer og plastik-items at finde i både moden og hjemmet – og især til pool fester, hvor både badetøj, kjoler, parasoller og lænestole var et match made in heaven i alle regnbuens pastelfarver. Tingene bliver ikke brugt og smidt ud, tingene bliver genbrugt – en handling der var knapt så meget opmærksomhed på i 60’erne.

 

 

Den ultimative tie-dye feeling


Vintage batik dress, 770 ,- // Vintage crinkle shirt, 490 ,- // Pastel flower jumpsuit, 880 ,- // Vintage 2-piece, 880 ,-

 

 

 

Pool Party Edition rummer et væld af forskellige print – især går tie dye igen (endnu en reference til 60’erne), men ligeledes ses blomster og striber. Gå på opdagelse i en kollektion, der rummer print og styles til enhver anledning – print og styles der var in for 30-50 år siden og som stadig kan noget i dag. Fx ser man hvordan pangfarver, pasteller og alverdens mønstrer pryder både det danske og internationale gade- og modebillede den dag i dag.

 

 

Bag om kollektionen

70’s Sportigue shirt, 330 ,- // Vintage flower dress, 770 ,- // Vintage pussy bow dress, 880 ,-

 

Som en del af vores cirkulære genbrugsunivers lancerer Veras hver anden måned en ny, brugt kollektion – en kollektion kurateret af 100% kvalitetssikret og slidstærkt genbrugstøj. I Veras handler nyt ikke om ny-produceret, men om, at det føles nyt for os, og den følelse vil vi gerne give videre gennem brugt tøj.

 

Grundlægger og direktør i Veras har stærke holdninger til, hvad vores klimasynder ved ‘‘nye kollektioner’’ skaber:

 

"Modebilledet er bygget op om behov og begær. Om at købe nyt. Og det er dét som er vores største klimasynder. Vi køber mere end hvad vi reelt har brug for – hvorvidt det er brugt eller ej, så skal vi købe mindre, bruge mere, bytte, låne, leje og dele. Og hvis vi reelt skal udvikle en bæredygtig tøjindustri, så handler det ikke (udelukkende) om at vi skal købe tøj af bæredygtige materialer. Det handler om, at vi kun skal købe det tøj, som vi reelt sætter pris på og har et stærkt tilknytningsforhold til”, udtaler Rebecca Vera Stahnke.

 

 

 

 

Ser du noget du kan lide? Husk, der er kun én af hver! <3

 

Kærligst,

Rebecca Vera & Veras damer

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!