Bæredygtig mode er smartest - Veras Vintage

Bæredygtig mode er smartest

Følger I med på mine facebooksider (ellers så burde I @rebeccavera og @verascopenhagen) så er I sikkert allerede blevet spammet til med alle de nye ting som sker i Veras det næste halve år. Og selvom jeg til tider føler, at min hoved er en smule for meget op i røven på Veras verden, så er det jo (desværre) sådan det går ned for tiden.

 

Udover en masse opturs ting, som jeg først kan løfte sløret når vi nærmer os sommeren, så er et af de nye intiativer i Veras regi er, at vi skal have styrket fælleskabet i Veras endnu mere, for medlemmer og for modeinteresserede hoveder, som også har en grøn agenda, og med vores nye større lokaler på Nørre Voldgade 18, så giver det kun mening af holde nogle flere arrangementer!

 

Noget af det bedste i livet, som jeg kender til, er (efterfulgt af mad) uden tvivl at snakke med folk. Jeg får en eller anden syg tilfredsstillelse ved at snakke med et fremmed menneske, i præcis dét øjeblik, hvor jeg kan mærke, at jeg har skabt tillid nok til dem til at de viser mg deres igen. En semi ny ven. Endnu en man deler en fælles interesse af en art med. Endnu en som kan give én lidt at lære i livet. En fremmed, som måske bliver en ven for livet. Dét er fandme livet!

 

Og derfor er jeg også fan af events!

 

En del af min vision med Veras er blandt andet også, at gøre verden til et bedre sted (!!), og netop ved at være med til at revolutionere måden, som vi tænker forbrug på ved at mindske tøjspild og ved at uddanne danskere i ‘god stil’, som jo jeg SÅ meget mere end hvordan tøjet ser ud! Det er god stil at købe et bæredygtigt alternativ, meget ‘sejere’ at have personlig stil end rende rundt i det samme som ‘mainstream moden’ bla. bloggere og magasiner dikterer, ved at fx. style ens garderobe, så den kan bruges året rundt, og forlænge dets levetid ved at passe godt på det… (Og jeg kunne blive ved).

 

Johanne og Emma, som er damerne der har startet webmagasinet og blognetværket Sustian Daily, som jeg for første gang mødte, da de for et års tid siden skulle prøve Veras af, og lige siden har de heldigvis være fast inventar i vores fælles dele-klædeskab i Veras! Jeg har simpelthen så optur over, at vi skal til at lave en masse halløj i butikken med dem!

 

Egentlig, så er vores samarbejde ret oplagt, da vi begge har en fælles interesse for bæredygtig mode, og vi sammen gerne vil være med til at stoppe tøjspild. Det er virkelig på min agenda, at ændre danskeres horisont for, at ALT aflagt tøj har værdi (for dem selv eller andre!), så de snart begynder at forstå, at et klædeskab med brugt tøj er mindst lige smart og anvendeligt, som at købe nyt. Og især når jeg også sidder med et ben som en genbrugsfreak, og med et andet som influencer, så føler jeg, at jeg skal være med til tage ansvar for det kolosale tøjspild, som hersker pt.

 

Første af en række events med netop Sustain Daily bliver en eksklusiv tøjbytteaften, onsdag d. 19. april 2017, hvor jeg deler ud af personlig styling og råd til hvordan ens personlige garderobe udnyttes året rundt.

 

Deltagere skal tage 10-15 stykker tøj med, hvor der blandt andet er et stykke tøj, som deltageren ønsker at gå mere med, og få hjælp til at bruge på en ny måde.

 

Events er åbent for alle – og I skal komme! Punktum! Der vil slef være lækkerier til ganen, og en masse andet lækkert i Veras, som I får førsteretten på at bytte jer til!

 

Læs mere om eventen på facebook, og hallo, kom lige med og giv mig en krammer – det koster kun 10 kr. at deltage! <3

 

// Rebecca Vera

 

 

Johanne, mig og Emma <3

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!