Nej tak til Black Friday: Slut med at købe for meget og bruge for lidt - Veras Vintage

Nej tak til Black Friday: Slut med at købe for meget og bruge for lidt

Bagom Veras

Årets største forbrugsfest er over os: BLACK FRIDAY. Sidste år sprang den sorte fredag alle rammer, da danskerne (alene på nettet!) brugte 750 millioner kroner. På en enkel dag. Og det var en stigning på 50-60% i forhold til onlinesalget i 2018*.

 

Er vi de eneste, der bliver trætte (og en smule kede af det), når vi hører statistikker som disse? Fair: Det kan være svært at stå for et godt tilbud. Hell, en af vores primære motivationer for at købe genbrug er da også at gøre et godt kup. Men alligevel.

 

Desværre kommer det ikke længere som en overraskelse for os. Vi hører det hele tiden: "Vi køber mere og mere….”. Også når det handler om tøj. Med andre ord: Mange af os har et massivt overforbrug.

 

Men vidste du, at vi i virkeligheden også har et massivt "underbrug”?. "Under-brug”, tænker du. "Det har jeg alligevel aldrig hørt om”. Nej – og det er fordi, at det er et ord, vi lige har fundet på! For i takt med at vi køber mere og mere tøj, så bruger vi også vores tøj mindre og mindre. Faktisk er bruger vi vores tøj 30% mindre, inden det ryger til forbrænding, end vi gjorde for 15-20 år siden*. Og det kalder vi at "under-bruge” tøjet.

 

*Kilder: TV2Fashion Forum og Ellen MacArthur Foundation

 

Kun i dag: Få værdi for dit brugte tøj – helt gratis

Veras vil underbrug til livs! Og hvilken bedre dag at markere det end på Black Friday – årets ultimative overforbrugs- og underbrugs-dag!

 

Derfor er det de næste 24 timer GRATIS at indlevere tøj til Veras, så vi kan sørge for, at dit underbrugte tøj bliver brugt igen!

 

Yes, du hørte rigtigt! Du kan til og med fredag d. 27. november, indlevere 20 stk tøj gratis til Veras. Brug koden brugtblackfriday, når du registrerer tøjet online. Og send det til os eller aflevér det i butikken bagefter.

 

Når du indleverer tøj til Veras, giver vi dig værdi for alt dit tøj, så du kan købe noget andet genbrugstøj (som du rent faktisk bruger!) uden at skulle have pungen op af lommen. Skal du lige have genopfrisket, hvordan tøjindleveringen fungerer? Læs mere om Veras tøjbytte her.

 

Ved at indlevere dit brugte tøj til Veras, sikrer vi at det får en ny ejer og et forlænget liv. Sådan undgår vi underbrug. Og sådan bekæmper vi tøjspild.

 

 

Sådan bruger du koden

  1. Find op til 20 stk tøj, som du ikke bruger
  2. Login på Veras webshop, eller opret en gratis profil
  3. Vælg "Indlevér tøj” og registre´r dit tøj. Brug koden: brugtblackfriday ved betaling
  4. Aflever dit tøj til butikken i Studiestræde eller send det med posten
  5.  Få pointene straks ved under 5 items, eller vent op til 7 dage ved større indleveringer

 

Vi glæder os til at tage imod dit tøj!

 

Kærligst

Damerne bag Veras

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!