Veras Repair Station & Veras Upcycling

Veras Repair Station & Veras Upcycling

søndag
18. maj 2025
Tidspunkt
10:00 - 15:00
København

Fiks dit kluns i dag i Veras Repair station & giv dit tøj et længere liv med Veras Upcycling

Et hul på ærmet, for lange bukser, en manglende knap – i dag skal der ikke meget til, før et favorit-item ryger bagerst i skabet og til sidst helt ud.
Tag det kluns der trænger til en kærlig hånd med under armen, når du alligevel skal på marked, og få det fikset i Veras Repair station.
Du kan benytte Veras Repair station på Veras Market den 3. søndag i måneden under Buen på følgende datoer:

18. maj
15. juni 
17. august 
21. september 
19. oktober 

Aflevér dit tøj i repair-stationen, og før du kan nå en omgang på markedet, så er sagerne fikset og klar til (gen)brug. Smart ikk’?
I Veras Repair Station gir’ vi favoritterne førstehjælp og bringer dem tilbage til livet. Vi gør dem så gode som nye, så du kan bruge dem for ever and ever (and ever ever!)
Det kan være nemmere (og billigere) at købe nyt, men det skal være slut! I Veras’ Repair Station tilbyder vi hurtig og billig reparation af de små fejl på dit tøj, så det bliver så godt som nyt igen. Så bliver det også nemmere at shoppe genbrug, og du bliver gladere for tøjet, så du beholder det i længere tid – win win for dig, din pengepung og miljøet ♻️
Vi er ikke professionelle skræddere, så vi kan ikke fikse alt, men vi vil hjertens gerne hjælpe dig, så godt vi kan ❤️
Udover Veras Repair Station, så vil Veras have sine egen stand med et udvalg af Veras Upcycling projekter – alt sammen unikke og syet af brugt tøj fra Veras cirkulære genbrugsunivers.
Hvad kan vi fikse:
♻️ Huller og syninger
♻️ Reparation af stropper mm.
♻️ Indsyning af bukser
♻️ Oplægning
♻️ Nye knapper (fra Veras eller medbring selv)
♻️ Mindre forbedringer (vurderes on a case-to-case basis)
Pris: 99,- for alle typer af reparationer // Vi fikser dit kluns på ca. 15. minutter

Andre events i København

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!