Jeg har det SÅ mega optur, at jeg semi mangler ord for at beskrive, hvor optur jeg har det over jer og alle jeres pisse søde feedback på det her projekt, som vi i Veras har arbejdet på i snart et års tid.
Vi har kastet os ud i et helt nyt ben i Veras – nemlig Veras Værksted, hvor vi kommer til at fokusere på repair, redesign og upcycling af kasserede tekstiler og brugt tøj for at lukke det cirkulære hul endnu mere, for at lukke det cirkulære hul endnu mere, end vi i forvejen gør – og få værdi ud af så meget brugt tøj og tekstil, som overhovedet muligt. Genbrug 1:1 er vejen frem, hvis vi skal nedsætte vores forbrug med 75-80% som de kloge forskere siger – og vores V-Cycle Collection er blot ét af mange tiltag, som vi i 2020 kommer til at lancere i Veras for at vise jer at: "Hey, sådan her kan man også lave en ny kollektion, som sparker røv – uden at vi producerer nyt!”
Jeg håber inderligt, at vi med projektet skaber endnu større opmærksomhed på en stor synder til vores klimakrise, nemlig tøj og tekstilspild, og at vi i Veras ikke blot for fremtiden er med til at give danskere et nyt syn på hvor fedt det er at bytte, købe og sælge brugt, men også kan hjælpe med at give nyt liv til alle former og typer for kassererede tekstiler, så de kan laves om til nyt, brugt tøj vi alle vil gå med.
For mig er genbrug 1:1 fremtiden – og kollektionen er på mange måder også en måde hvorpå vi ønsker at sætte genbrug i et nyt lys. Upcycling, redesign og repair området er også en kæmpe mulighed for hvordan vi kan gøre mode lidt mere bæredygtigt.
Det er ingen hemmelighed, at vi hver dag kæmper for at ændre danskeres tøj og forbrugsvaner i Veras, så vi sammen kan mindske tøjspild – men det her projekt gør mig ekstra stolt, fordi det er som om folket endelig er klar til at forstå at genbrug er mega smart. Det er også en vej til at udvikle nye, grønne kollektioner og livsforlænge noget af alt det overproducerede tøj, som enten ikke er ‘smart’ nok, er gået med et par enkelte gange, så slet ikke burde kasseres eller måske er en smule for slidt og brugt med mangler, huller eller andet – men hey: Det kan da sagens reformeres til nyt brugt! Og følelsen af at være med til at gøre give en kasseret hospitalsdyne og vaskepose, som ingen ser nogen værdi til en jakke og en totebags, som mange ønsker at eje – det er en alt for opturs følelse!
Jeg er kampstolt af projektet og jeg glæder mig til at I skal se det hele live til vores lanceringen i Veras butikken i Studiestræde 27 d. 23. januar kl. 17.30 <3 Hop ind og deltag i facebook-eventen her.
Herunder lidt om kollektionen til alle jer der vil læse meget mere om tankerne bag <3
High-fives til alle jer derude som støtter op – I seriøst alt alt alt for nice!
Kærligst,
Rebecca Vera
Pressemeddelse, januar 2020
Veras lancerer kollektion af kasserede DFD-tekstiler
Veras er klar med sin første bæredygtige upcycling kollektion, ”The V-cycle Collection”, syet udelukkende af kasserede DFD-tekstiler og produceret lokalt i Danmark
"Jeg er så stolt over det, vi har opnået med Veras. Vi har siden starten i 2016 reddet over en halv million stykker tøj og fået mere end 50.000 mennesker til at bytte, købe og sælge brugt tøj gennem vores cirkulære koncept, hvor intet tøj går til spilde. Også har vi været med til at gøre genbrug lige så attraktivt – hvis ikke mere – end nyt tøj. Derfor har jeg det helt vildt optur over, at vores forbrugsrevolution, som vi kalder #veravolution, nu vokser ud over Veras’ egne grænser!”, lyder det begejstret fra Rebecca Vera, grundlægger og CEO af Veras.
Veras, der er mest kendt for sit cirkulære tøjbyttekoncept og tøjmarkeder, Veras Market, har altid udelukkende beskæftiget sig med brugt tøj. Men for første gang giver Veras sig nu i kast med en “ny” kollektion: I et samarbejde med den danske vaskerikoncern DFD, har Veras upcyclet kasserede dyner og vaskeposer og transformeret dem til to forskellige typer af jakker og en mulepose, alt sammen i arbejdet for at minimere tekstilspild og få os til at tænke på brugt tøj på en ny måde.
Tekstiler der er svære at genanvende
Det er ikke tilfældigt, at Veras har valgt at samarbejde med DFD. Som en af Nordens største virksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler, arbejder DFD for at forlænge deres tekstilers levetid længst muligt, bl.a. gennem reparation eller omsyning. Når reparation ikke længere er muligt, bliver tekstilerne kasseret, for at opretholde en høj kvalitet – og disse kasserede tekstiler har Veras altså sat sig for at redde gennem den nye upcycling kollektion.
"Vi har valgt at arbejde med dyner og vaskeposer, da det er tekstiler, der kan være svære at genanvende. Det er nemt at omsy en bomuldsdug eller et viskestykke, men i Veras, hvor vi ser værdi i alt tøj, var det vigtigt for os at vælge de lidt sværere tekstiler – og give de tekstiler nyt liv ved at lave dem om til varer, alle vil og kan bruge,” lyder det fra Rebecca Vera.
Om samarbejdet udtaler CSR-chef i DFD, Pernille Kiær: ”For os giver det rigtig god mening, når vores kasserede tekstiler kan få nyt liv. Vi arbejder målrettet med at sikre en lang holdbarhed på tekstilerne, mens de er hos vores kunder. Når vi så kasserer dem, arbejder vi med upcycling af tekstilerne, bl.a. bliver kasserede bomuldsduge til kokkejakker og viskestykker bliver til populære muleposer. Det sker ofte i tæt samarbejde med vores kunder. Vi afdækker løbende nye muligheder, da vi har brug for stærke partnerskaber. Derfor er samarbejdet med Veras spændende, da det udvider vores horisont for, hvordan vi i DFD kan udvikle nye og attraktive produkter med vores kasserede tekstiler.”
Bæredygtighed er et bærende designprincip
Men kollektionen er ikke blot syet af kasserede tekstiler – bæredygtighed er også et gennemgående designprincip i de forskellige styles. Alle produkter er unisex, one-size og skabt til at passe alle kropstyper, og så er funktionalitet prioriteret højt hele vejen igennem. Derfor kan køberen selv customize jakken, i forhold til hvilket tilbehør, lukning og farve, jakken skal have, og muleposen kan spændes ind og ud, samt bæres på flere forskellige måder, afhængig af behov.
“Det var meget vigtigt for os, at varerne kunne bruges på forskellige måder og customizes personligt af alle, der ejer dem. Vi ved nemlig, at unikke varer – ligesom genbrug jo er – har man meget mere kærlighed til, end varer, der findes 10.000 af. Ved at skabe unikke genbrugsvarer, sikrer vi, at de fremtidige ejere passer ekstra godt på deres styles og giver dem liv mange år endnu”, forklarer Rebecca Vera.
Håndlavet i Danmark af kvinder – og produceret kun på bestilling
Kollektionen tæller to forskellige slags jakker – en kort og en lang, i tre forskellige prints og tilbehør til jakkerne – herunder en lukning med bindebånd, et bælte, lommer og kraver – samt en mulepose i 7 farver. Kollektionen syet lokalt i Danmark og udarbejdet af Veras. Jakkerne er syet på Veras hovedkontor i København af Silja Arum og Emma Demay, mens muleposerne er udarbejdet af Silja Arum og syet af kvinder fra Huset Venture, en socialøkonomisk not-for-profit virksomhed, der har et mål om at skabe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne.
Jakkerne syes på bestilling efter eget valg af print, style, tilbehør og farve, så kunden er med til at costumize jakken samt vi sikrer, at de upcyclede jakker ikke overproduceres jakker. Muleposerne er der foreløbigt kun produceret 200 af. Kollektionen kan købes og ellers kan der prøves og bestilles til launch-eventen d. 23. januar fra kl. 17.30 og kan købes online lige her på verasvintage.dk fra 24. januar kl. 10.
En del af nyt upcycling og repair fokus i Veras
Samarbejdet med DFD er en del af et helt nyt og større fokus på upcycling og repair i Veras, der rulles ud i 2020. Veras modtager ofte tøj, der ikke kan videresælges i konceptet, grundet mindre fejl og mangler eller et dårligt fit – og pt. donerer Veras disse varer til forskellige tøjdonationer.
Men i 2020 skal Veras selv upcycle og reparere disse tekstiler og således giver Veras det ultimative dødsstød til tøjspild med en full-service cirkulær forretningsmodel, der giver alt brugt tøj nyt liv – selv det ødelagte. Veras kan ikke afsløre mere nu, end at konceptet kommer til at byde på repair muligheder i Veras medlemsskab samt til Veras Market, endnu flere upcycling kollektioner – og meget mere.
Om kollektionen
Muleposerne fås i 7 farver (orange, hvid, sort, blå, grøn, rød og gul) i to forskellige prints og kan bruges på 3 måder. Jakkerne kan bestilles i to styles i tre forskellige prints og med tre forskellige typer af lukning og tilbehør; Bælte, lommer og snørrelukning. Herudover kan der bestilles en vest og en krave til jakkerne. Alt i kollektion er udelukkende produceres af kasserede tekstiler fra DFD.
Om indfarvningen
Vi har valgt at indfarve de tekstiler, som havde slidtage i en sådan grad, at de ikke kunne anvendes uden at blive farvet. Så på den måde sikrer farvningen af tekstilerne kan få videre liv. Derudover er det op til forbrugerne selv, om de vil have indfarvet deres jakker. Vi har valgt at farve med Dylon, der er en fiber-reaktiv farve. Det betyder, at den reagerer direkte med cellulosen i tekstilet, hvilket skaber en mere permanent farve og derfor kræver færre indfarvninger end fx. naturfarve, såsom fra avokadoer, gulerødder mm. Umiddelbart virker det måske mere bæredygtigt at farve med naturlig farve, men hvis man indregner det land og vand, det kræver at få planterne til at gro samt transport, bliver sagen mere komplex. Dertil kommer, at vi fandt, at naturfarver er svagere og kræver flere vaske. Altså blev vandforbruget også højere.