Det er ikke Black Friday, det er os: "Når den er set på instagram, så skal den udskiftes til nyt" - Veras Vintage

Det er ikke Black Friday, det er os: “Når den er set på instagram, så skal den udskiftes til nyt”

Black Friday er udsprunget af vores syge forbrugskultur – men er det virkelig fænomenet Black Friday, der er problemet? Og hvordan f***** får vi stoppet det forbrugsselvmord, vi er i gang med?

 

Okay, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte.

 

Vi er HELT enige om, at jeg alt ved Black Friday er på min top 3 over de seneste ulækreste tiltag som detailhandel har skabt for nyligt. Det er SÅ usmageligt, at vi i den her forbrugsverden med nye kollektioner hver uge, co-labs og udsalg endda også bringer nye initiativer til, som kan genere endnu mere salg. Så hvordan får vi lige stoppet det her?

 

Ja, ja, jeg ved om nogen godt, hvordan et godt tilbud kan sætte endorfiner med 1000 km hastighed ud i hele kroppen, når jeg føler, at jeg nærmest tager røven på en sød dame, som står bag sin loppestands-disk og sælger mig sine ting billigt (eller hvert fald væsentlig billigere end hvad jeg føler, det er værd). I kender godt følelsen, ikke? Det lyder måske ikke som den mest sympatiske, men følelsen at gøre sig et kup, som både rammer ens smag og som er så budgetvenligt, kan virkelig sætte gang i systemet!

 

Jeg bliver et sekund varm om hjertet, når jeg ser at Weekday afholder grøn uge, hvor de giver rabat på deres øko-linje, og når mindre bæredygtige virksomheder går sammen om at afholde et event der skal oplyse folk om bæredygtighed – OG købe. Selvfølgelig købe det "mere rigtige”, men det handler stadig om salg.

 

Men basically, hvordan vi end vender og drejer det – og uden at jeg skal være helt hellig – så bliver jeg nærmest ligeså forarget over alle dem, som prøver at greenwashe sig selv ved at bruge folks vrede over Black Friday til deres egen fordel – for at sælge i folks bedste tro om at det så gøre en forskel.

 

Nej, at købe nyt uanset hvordan vi vender og drejer det, så gør det intet godt. Men det er ikke virksomhederne som er problemet. Det er ikke Black Friday der er problemet. Det er OS som er problemet.

 

Hvorfor kan vi ikke bare nedlægge veto?

Jeg bliver ikke kun rasende på virksomheder som følger trop og afholder Black Friday, men endnu mere på alle forbrugerne, som følger trop. Hvis vi forbrugerne nu var mega seje og nedlagde veto, og ikke købte, så ville virksomhederne heller ikke føle sig nødsaget til at være med på Black Friday. Det er mega let for os alle sammen at pege fingre på alle andre end os selv. Men det er os selv, der bidrager til den her forbrugsfest. Og hvad godt gør den?

 

Problemet er ikke er Black Friday. Problemet er, at vi har en underlig forståelse og opfattelse af hvad lykke er. Uden at jeg generaliserer for meget, så tror jeg, at vi tror, at nyt gør os lykkelige. 

 

Jeg har også selv i lang tid troet, at materialistiske goder ville gøre mig glad.  Jeg troede, at hvis jeg fik den fede velour sofa fra Bolia, som jeg har kigget langt efter i lang tid, ville gøre, at jeg havde lyst til at hænge mere ud i min sofa. Med i sofaen købte jeg historien om, at jeg rigtige skulle ligge her og slænge og hygge mig med mine venner og min mand. Den er 120 cm dyb, så derfor så ville det være ‘the spot to be’ hele efteråret og vinteren. Jeg købte ikke sofaen kun fordi, at synes den er pæn. Nej, også fordi jeg ved, at den vil gøre sig godt på instagram. Ulækkert at tænke på. Jeg føler mig som et ulækkert menneske overhovedet at tænke denne tanke.

 

Men sagen er, at jeg ikke har ikke brugt sofaen et sekund mere end min gamle, som faktisk var lækre at ligge i, og jeg ikke var ligeså bange for at spilde chokoladekrummer i.

 

Når den er set på instagram, så er den “yt”

Til mit sidste marked på Reffen stod jeg og talte med en standholder. Da markedet var ved at være slut gik jeg en runde. Det gør jeg tit, det er billigst at fange sig et kup, og så ved jeg ikke hvad jeg er gået glip af og køber derfor ofte også mindre.

 

Jeg forstod ikke, hvorfor hun ikke havde solgt sin meget populære jakke (sådan én som I har set max på instagram) fra et meget populært mærke. I ved, den type tøj, som man umiddelbart tænker: "Den her vil jeg høste likes i”. Hun svarede mig, pudsigt nok, at hun troede at det var fordi den var for dyr (50% af nypris) og regnede med, at folk havde set den for meget på instagram, hvilket var samme årsag til at hun solgte den.

 

Hun svarede: "Ja, nu er den jo ligesom set. Og sådan er det jo bare i vores tider i dag”. Det pudsige var, at jeg nikkede genkendende til det, og først nu her i sekundet går det op for mig, hvor skræmmende og horribel en forbrugsverden som instagram og influencers også er med til at påvirke.

 

"DEN ER SET.”

 

Overvej det lige venner. Det bliver "kasseret”, fordi det er blevet set. Af venner. På instagram. Der er kommet nået nyt, noget bedre, som ville være federe at have. Som kan være med til give mig endnu mere anerkendelse.

 

Jeg er ikke en skid bedre selv

Det er desværre slet ikke så fjernt fra min verden, det som stadeholderen sagde. Nogle gange er jeg selv blevet hvirvlet ind tanken om, at jeg ikke kan ligge et billede op, hvor jeg er iført det samme tøj – fordi det er ikke ligeså inspirerende for folk at se noget, som de har set før. Jeg har også tit scrollet gennem instagram og tænkt, at jeg bliver et mere lykkeligt væsen, hvis mit hjem nu havde den der flotte Verner Panton lampe eller hvis nu køkkenvask var lavet af marmor. Selvom min lampe fungerer fint, og min vask er temmelig standard, og intet fejler.

 

Men gennem min tid med Veras, er jeg blevet mættet. Jeg er blevet mættet på en måde, som jeg aldrig nogensinde troede ville ramme mig.

 

Rebecca Vera, som aldrig kunne give slip på sit gamle tøj, som hænger i skabet og aldrig blev brugt. Som havde lysten til at købe minimum et par nye Acne sko hver sæson, fordi de gav mig en følelse af at være sej. Og gjorde mit outfit en tand mere acceptabelt. Jeg tog endda mig selv i at sidde og kigge på Saks Potts pelse til over 10.000 DKK, fordi jeg også ville det. Bare lige i et sekund bliver jeg fanget online en stenern aften, hvor jeg ikke er helt på toppen, og tror at den her labre pels vil gøre mig lykkeligere. Jeg mættet på en måde, hvor jeg slet ikke tilegner tøj samme værdi som jeg gjorde før. Det gør mig ikke en meter gladere om jeg så havde 5 Saks Potts pelse og 10 par Acne sko –  eller et utal af vintageskatte for den sags skyld.

 

Vi tror at nye ting kan gøre os lykkeligere. Black Friday kan gøre os lykkeligere, fordi så kan vi få mere nyt billigere. Det er jo en syg verden vi lever i.

 

Igen, så mener jeg ikke det er Black Friday der er problemet. Det er os!

 

For mig, så handler det om at VI HVER DAG skal ændre adfærd.

 

Den er ikke så meget længere, end at vi skal købe mindre og forbruge vores ting mere – til de ikke kan bruges mere, faktisk!

 

Og heldigvis findes der jo alternativer, der kan erstatte følelsen af nyt. Det behøver jo ikke være den nyeste kollektion eller være nyproduceret. Faktisk så synes jeg, at unikke genbrugsfund giver mig en endnu større lykkefølelse – for udover, at hver dag er som en dag på udsalg, så finder jeg ting, som ingen andre har. Og som ingen har set før… På instagram 😉

 

Og heldigvis, tak for Black Friday – du er bare en kæmpe reminder om det jeg beskæftiger mig med er det eneste rigtige (!).

 

Måske ses vi i butikken til bæredygtig tøjbytte på Black Friday i morgen, hvor du slet ikke behøver at købe, for at få nyt med hjem? Det håber jeg <3

 

Kærligst,

Rebecca Vera

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!