Vi er så stolte af, at vores egen lille Veras Market hule, Bispeengbuen, er blevet nomineret af Politiken til Årets Sted i Byen! Skynd dig ind og stem på Bispeengbuen som Årets Sted i Byen lige HER. Afstemningen lukker på fredag kl 12, så du kan lige nå at sende al kærlighed til Bispeengbuen, som den fortjener!
Bispeengbuen lægger rammer til Veras Market den første søndag i hver måned. Næste gang er søndag d. 5. juni kl. 11-16, og der er stadig lidt stande til salg! De kan købes gennem Billetto.
Foruden Veras Market lokker Bispeengbuen med fester som Carpark Festival samt Bas Under Buen, der alle holder liv i det nye udendørs kulturhus. Bispeengbuen er ligeledes åben for scenekunst, koncerter og filmvisninger.