Der var en som fortalte mig, at hvis Roskilde ansås for at være en by med en befolkning på 130.000 mennesker, så ville det være dén by i Danmark med mindst kriminalitet. Vildt ik? Og det er på trods af hvor meget alkohol (og stoffer) folk indtager, hvor mange forskellige typer som der er på et meget småt areal.
Som efter hvert års Roskilde, så har jeg Roskilde-blues og funderer over alle de mange indtryk festivalen har givet mig.
Det er hårdt, men også dejligt at være hjemme. Jeg har virkelig savnet at ligge i en blød seng med bløde dyner, kunne komme på toilettet 2 sek efter jeg er stået op, med en fuld opladelig mobil, og at jeg kan gå i bad uden at stå i kø i en halv time. Og jovist, sætter jeg pris på de småting i hverdagen, men der er SÅ meget som mangler!
Roskilde er seriøst et pragteksemplar på hvordan verden burde være skruet sammen ift. menneskelige værdier og prioriteter. Jeg ville inderligt ønsker, at folk tog lidt mere af de ti listede ting med retur til hverdagens-stres-og-se-mig-mentalitet.
1. Folks næstekærlighed og generøsitet
Hvorvidt du er løbet tør for toiletpapir, mangler en øl eller står alene til en koncert, så er folk så mega generøse. Du kan spørge om alt, gøre alt og du får kun et kæmpe smil og et ja tak retur. Folk vil oprigtigt gerne hjælpe dig, og har ingen bagtanker, også hvis du vil låne deres mobil til at få fat på dine venner, så er der ingen som overvejer scenariet om at det skulle løbe væk med din telefon, som i København. Alle er venner med alle, og alle er søde ved alle.
2. Folks accept
Folk på Roskilde accepterer alle, og ingen dømmer. Alle kan med alle uanset påklædning, ophav, alder, religion – alt! Det er så vildt at se, hvordan folk bare har det lækkert og tænker positivt. Ingen slås – alle ser så optimistisk på alt. Det er så livsberigende, og alt for optur hvordan folk som aldrig nogensinde ville have snakket sammen pludselig kan blive bedste venner over en koncert.
3. Folks kreativitet
Folk går klædt præcis som de har lyst til. Folk er kreative som bare fanden, hvorvidt det er dårlig eller godt vejr, eller hvis noget går i campen går i stykker, så har de de førte 10 måder at fikse det på. Og så er der virkelig mange som gør meget for fællesskabet, og hellere end gerne vil gå rundt i latterligt tøj og ligne en idiot, fordi de ved at andre bliver glade af se på dem.
4. Folk som er tilstede i nu’et
Folk er ligeglade med at mobilen er gået ud og hvad der går ned på instagram. Det selvfølgelig pres når jeg ikke kan få fat i folk, men også super lækkert at se hvor meget folk er tilstede, og hvor meget de nyder hvert et øjeblik.
5. Folks oprigtighed og kærlighed
Folk er ærlige, folk er sig selv, og folk tør at vise kærlighed. Noget af det jeg synes var alle fedest var at se hvordan (især ældre) bare står og snaver random steder, fordi de har lyst til det, og er fuldkommen ligeglade med deres opgivelser, og bare har lyst til at vise kærlighed.
6. Folk spiser og drikker hvad de har lyst til, når de har lyst til det
Jeg er SÅ træt af hvor meget det i hverdagen handler om gluten mig det, og protein mig her… Det er lækkert at folk glædeligt drikker en halv liter White Russian på sødmælk, og spiser 5 burgere i døgnet, hvis det er det som de har lyst til det, uden at fyre det ind i en app eller tænke mere over hvor mange kalorier de indtager.
7. Folk har ALTID tid
Jeg er selv den værste. Jeg har aldrig tid i hverdagen, hvis ikke det er booket ind i min kalender. På Roskilde er det acceptabelt at komme for sent (win for mig!) eller udsætte en aftale, fordi man har lyst til at være mere sammen med de fremmede hoveder du lige har mødt. Du har altid tid til at drikke en ekstra øl, hilse på et nyt menneske eller justerer dine aftenplaner om til nye. Og det gør også at øjeblikkende så meget bedre!
8. Folk er glade, smiler og elsker opmærksomhed
Smil det smitter! Og det for vildt, hvor meget et smil på læben giver omverden. Jeg elsker også, at det at stirre og tjekke hinanden ud, kun bliver opfattet som: "Hey, hun synes jeg er nice, skal vi være venner?”, til trods for at det i København tit er noget som folk synes er creepy og få pres over.
9. Folk er nøgne, og elsker dem selv
Hvis bare hverdagens beklædingen var ligeså acceptabel som på Roskilde. Ingen får pres over folk render nøgne rundt, eller flasher ekstra hud i form af mini-shorts, bh eller gennemsigtigt kluns. Ingen tænker: "Nå, hun har det vildt over sig selv, hva?” eller "Hvordan kan hun tillade sig at rende rundt sådan?”. Folk får bare nice på! Hvis folk i hverdagen bare mind their own business, så ville det give plads til at folk være mere frie og elskede sig selv noget mere.
10. Folk har ingen fjender – alle er venner
Den siger sig selv. Jeg har under hele festivalen være meget alene pga. MX indslagene, og jeg mener seriøst, at jeg hvis jeg ville, så ville jeg kunne få en ven i minuttet. Det er SÅ mega fedt, hvor imødekommende og søde alle er bare du smiler og hilser, så har du fået en ny ven.
Pudsigt nok, så står det endnu stærkere, når jeg var hver dag var inde og ude af mediebyen. Typerne med hovedet lidt for meget op i deres egen røv, som hellere vil sidde derinde og mingle med de præcis samme typer som derhjemme, og måske stikker hovedet ud på højre fløj af Orange, bare lige for at sige at de har hørt en koncert.
Jeg har tænkt: Måske er typerne ikke engang så anderledes end herhjemme?! Måske er de billedet på os danskere?
Måske er det egentlig bare fordi at Roskilde-stemningen, mentaliteten og måden vi er på, på festivalspladsen som er super udansk og så mega unik og anderledes fra alt andet man støder på i København. Du er kun i mediebyen, hvis du "er” noget ergo; har penge, er celeb, omgås de ‘rigtige’ kredse eller pæn (meget sort på hvidt). Det er jo lidt samfundet i København er bygget om omkring. Og på trods af, at jeg selv var en del derinde grundet MX jobbet, så bryder jeg mig seriøst ikke om det sted. Det er SÅ anti-Roskilde og hvad Roskilde står for, og jeg kan slet ikke have den backstage-modefest-mentalitet som hersker derinde.
Alle dage har jeg været ude at filme med MX, og derfor snakket med flere (opturs)mennesker end jeg plejer, og det er SÅ vildt hvor meget de alle sammen giver mig ret. Alle siger det samme, og alle vil gerne tage nogle af de ti listede punkter og Roskilde-følelsen med retur til hverdagen. Men hvorfor sker det så ikke?
Jeg får altid super nedern på. Mest af alt, fordi det er de samme opturs-hoveder som render rundt på pladsen som er mine naboer i København, og hvis alle bare tog 10% af deres Roskilde vibes med retur, så ville verden seriøst være et bedre sted. Hvis bare det var muligt!
Jeg vil hvert fald forsøge at gøre mig mit bedste – håber også I derude er med på den!
Kærligst,
Rebecca Vera
