Tilstedeværelse på Veras Market
Med mere end 3000 besøgende og 90+ standholdere er Veras Market Danmarks mest populære genbrugstøjmarked. Under Buen i København kan dit brand få fysisk tilstedeværelse gennem fx sampling, salg og spons til standholdere. Markedet sætter også stærke rammer for content creation og videomateriale.
Sampling på Veras Market
Med en dags sampling på Veras Market når du ud til tusindevis af kerneforbrugere i alle aldre på en sjov og naturlig måde. Mød dine kunder i øjenhøjde og lad dit brand folde sig ud på kreativ vis – arealet under Buen er fyldt med muligheder!
Leje af erhvervsstande
Søger du og din virksomhed et fysisk outlet for dine produkter? Med en erhvervstand på Veras Market kan du nemt og billigt sælge ud af dine varer på samme måde som de private standholdere. Veras sørger for alt det administrative, du skal bare komme og sælge direkte til dine nye kunder.
Kontakt contact@verasvintage.dk for mere info.