Okaaaaay! Endnu en gang, så må jeg nive mig selv i armen. Er det seriøst en drøm eller har selveste miljøminister Lea Wermelin lige været på besøg i Veras og spist croissanter? Og har jeg seriøst lige stået og haft en super spændende dialog hende om hvorfor jeg har skabt Veras, hvad vi er i gang med at revolutionere og hvilke successer og udfordringer, som vi har oplevet gennem tiden? Og har jeg lige givet mine forslag om de cirkulær økonomiske og bæredygtige initiativer, som vi i Veras synes der skal tages for komme overforbruget og tøjspildet til livs inden for tekstilsektoren? …Og var det lige noget af det vildeste jeg i lang tid har prøvet?
Oh yes!
Og hun tog også en lille croissant med sig på den sin ‘tour de cirkulær økonomi’, hvor hun i går var rundt og besøge “fem virksomheder, som har gjort cirkulær økonomi til en hjørnesten i deres virksomhed”, som de skriver i presseinvitationen.
Jeg er stadig helt høj. Fyldt af glæde og energi – for hvem kan? #VERASDAMER KAN! VI KAN SAMMEN ÆNDRE DEN HER FORBRUGSVERDEN!
Sammen med miljøminister Lea Wermelin i min butik i Studiestræde.
Jeg har aldrig været mere optimistisk! Kender I den følelse efter en præsentation eller en tale (hvorinden man har været mega spændt) og alting så bare går over forventet og bare er mega optur, hvor man ikke har lyst til at det skal stoppe og lyst til at fortsætte en monolog med sig selv, og nærmest hoppe ud på gaden og bare råbe til alt alle: “Hold kæft, hvor har jeg det bare alt for optur over mig selv! Jeg gjorde det satme! Mig og mine Verasdamer!” Samtidig med absurde mængder af adrenalin kører rundt i hele min krop, og samtidig helt forpustet af niceness. Sådan havde jeg det cirka i går.
Lea Wermelin besøger en håndfuld virksomheder, som styrker den cirkulære økonomi
Nå, men tilbage til sagens kerne, som de som de skriver i presseinvitationen: “Regeringen vil gå forrest og øge både ambitionsniveauet og tempoet for en cirkulær økonomi. Den 12. september besøger Lea Wermelin en håndfuld virksomheder, som styrker den cirkulære økonomi, og som har gjort cirkulær økonomi til en hjørnesten i deres virksomhed”, som de skriver så fint i deres presseinvitation.
Det følelse fantastisk blive hørt! Virkelig. Og jeg er bliver hver dag en smule mere stolt og imponeret over hvor mange ringe i vandet, jeg føler, at lille Veras sætter. Det overgår stadig min vildeste fantasi, og da jeg sad i mit køkken for 4 år siden og bryggede på websitet, der havde jeg aldrig drømt mig til den følelse, som jeg sidder med lige nu. ENDELIG HØRER DE OS! Nu sker det – kan I mærke det?
Hørt eller ej. Overforbruget er et kæmpe samfundsproblem – også på trods af, at vi med Veras allerede revolutionerer måden vi tænker forbrug på, hvor #nyteryt og brugt er bedst – og så vi seriøst i gang med noget lovgivning og afgift til virksomheder mod at producere så kæmpe mængder dårligt tøj, og måske nogle brugt/repair fradrag fra et politisk plan, så virksomheder begynder at tænke i cirkulær økonomiske forretningsmodeller. Det vil også gavne virksomheder, som faktisk gør det godt – til at gøre det økomisk muligt for dem også at være konkurrencedygtige – og ikke mindst for at flere joiner klubben. For godt, grønt hjerte eller ej, så kan ingen drive business uden penge. Der skal være en større fortjeneste ved at genbruge 1:1 end at producere nyt.
Alle er ‘lige smarte’ i Veras!
Jeg stolt af, at vi har været frontløbere på at gøre genbrug cool og mere eftertragtet end nyt – personlig stil og unikt tøj er for mig tusind gange seje end det nyeste fra et bestemt brand. Jeg er stolt af, at vi i Veras har skabt et cirkulært økosystem, hvor alt tøj har værdi, ligesom vi som mennesker er ligeværdige og ingen er bedre eller mere værd end andre – uanset hvor vi kommer fra, hvor mange penge vi har eller hvad vi har på.
Jeg stolt af, at vi er lykkedes med at opbygge et brand omkring genbrug. At folk faktisk føler, at de køber en Veras vare og ikke en brugt bluse fra et eller andet mærke. Og så er jeg nok allermest glad for alle mine #verasdamer og det communinity, den opbakning fra kvinder og det kæmpe brugte kvindefælleskab, hvor jeg kan mærke, at kvinder tør mere, giver flere komplimenter og bliver mindre usikre over at være ‘forkert’, ‘for meget’ eller hvad filan vi dealer med. Vi er helt uperfekte perfekte som vi er! Og den følelse vil jeg gerne dele endnu mere ud af.
Har det tydeligvis ret optur over Lea Wermelin, hun var satme også sød!
Det seneste år har været ét af mine mest taknemmelige år
Sidste år i oktober fik jeg fornøjelsen af at være en del af P4G topmødet med borgerinstallationen på Rådhuset om dit bæredygtige liv, og en snak med daværende statsminister Lars Løkke om hvad vi i Veras gør. Forleden læste jeg mit indlæg, hvor jeg gør status om året der gik i begyndelsen af 2019, hvor jeg netop også blev spået til at være den mest indflydelserige person i modebranchen i Danmark – og ja, det var satme også vildt at få sat så store ord på hvad lille Veras har bidraget til. Foråret har også været for vildt, og på Folkemødet var jeg i den eneste (!) tøj og tekstildebat, som der var omkring hvordan vi igen kan komme det her kæmpe overforbrug og tøjspild til livs.
Jeg har høje tanker om Veras, og jeg har kampstolt af alt det, som vi allerede har opnået, selvom jeg aldrig ægte havde turdet drømme om, at Veras skulle gå hen og blive en tøjrevolution – en ny måde at tænke forbrug – en bevægelse om at #nyteryt og brugt er bedst – og at folk faktisk ville forstå at vi kommer tøjspild og overforbrug til livs ved at ændre vores forbrugssamfund, og livsforlænge tøjet ved at bytte og shoppe brugt, og derigennem gøre mode bæredygtigt.
For (nu gentager jeg sikkert mig selv) – MEN: MODE, som i ny kollektion, nyt nyproduceret tøj – det bliver ALDRIG bæredygtigt. Det er to modpoler. Nyt (som defineret af hvad mode handler om) er alt andet end at være i balance og optjene ressourcer samtidig med at vi forbruger. Altså med mindre, at der er nogen som kan vise mig et CO2 regnskab for når der bliver produceret en ny t-shirt, så har selvsamme virksomhed givet den samme mængde tilbage til naturen. Genanvendte, såkaldte ‘bæredygtige’ materialer eller ej. Det skal også stadig igennem en produktion, som sjælden er bæredygtig. Og jeg har endda ladet mig fortælle, at bruge genanvendte tekstiler er en my bedre end at brænde det og producere nyt ift. hvor meget produktionen udleder.
Ordet ‘bæredygtig mode’ burde ikke eksistere
For ét er at alle mange virksomheder og brands bruger ordet ‘bæredygtig kollektion’ som var det mest åbenlyse. Hvordan er det egentlig overhovedet lovligt at bruge et ord som bæredygtighed uden der er sindsyge strenge restriktioner og man skal kunne bevise alt muligt? Der er jo ikke i samme liga som en certificierng, men det burde det. Forbrugeren ved ikke og en meter. Jeg ved, på trods af jeg beskæftiger mig med brugt tøj heller ikke en skid. Men jeg ved, at det er greenwashing at bruge et ord, som folk føler, at de får ‘god samvittighed’ af at købe og måske derfor bliver ved med at forbruge i helt samme stil, som tidligere: Fordi, det er jo OKAY, fordi det er bæredygtigt.
Smil det er 100p den aller bedste måde, som man kan style sig på.
Den eneste måde vi kan forbruge cirkulært og bæredygtigt er ved at forlænge tøjets levetid ved bruge det til det er slidt op – og det kan gøre netop ved at bytte, dele eller låne sig tøj nyt noget andet nyt, så vi stadig opnår følelsen at have nyt på, men uden at vi køber nyt. Det kan også gøres ved at leje og ucpcyle ved reparation. Mulighederne er mange, men nyt er ikke aldrig bæredygtigt i min optik.
“Det handler om at opbygge ressourcer samtidig med, at vi bruger dem”
Bæredygtighed handler om at være i balance. Hvorvidt det er bæredygtighed som begreb i tøjindustrien eller som menneske eller for vores planets og dyrelivs overlevelse. Som min min kloge veninde Kristina sagde det så fint her den anden dag: “Det handler om at opbygge ressourcer samtidig med, at vi bruger dem. Så der er også til fremtidige generationer.”
Jeg er selv mester i at køre mig selv så hårdt i perioder, at min stress stadig viser sit grimme ansigt. Det ligger så latent i min krop, og hvis jeg bare ‘glemmer mig selv’ i en arbejdsuge, som nogle gange er 10 dage uden hvile og fridage, så er mine menneskelige ressourcer ikke blevet opbygget før de brugt op. Som i død pandekage, hjertebanken, feberlignende træthed og kvalme, sur og tvær – og så min krop kommet så langt væk fra hvordan den har det rart, at det tager nærmest dobbelt så lang tid at komme op et neutralt ‘normalt’ grundlag igen. Som når mobilen går ud for strøm, og det blot tager batteriet 10 min før den vil tænde.
Jeg har været i gang med Veras i små 4 år. Nogle gange ser tilbage på det som en ‘ofring’ af mit privatliv, mit velvære og mine venne og familie relationer. På et personligt plan, så startede jeg Veras for at gøre mig selv glad. For at give. For at gøre noget, som jeg hver dag stod op til og var glad i efter jeg var syg med stress. Og jeg da også haft det godt, men det har også smadret mig selv mere end jeg troede.
Kat viser nogle af de bruge varer frem og forklarer om hvilke typer tøj, som vi kan forlænge levetiden og hvilke typer af tøj som vi finder ‘ubrugelige’ (og dermed ikke skal produceres!)
I min sommerferie i år holdt jeg for første gang tre ugers sammenhængende ferie – første gang siden, at jeg var studerende – for jeg har altid arbejdet alt for meget. Jeg har altid været absurd dårlig til bare at slappe af og lave ingenting, men det er virkelig noget som Veras faktisk har været givet mig. Lykkefølelsen af at være alene og bare ikke have noget på programmet og bare “spilde tiden”. Og det kommer fra typen her, som altid har været den vildeste optimerings og effektiviserings dame og slet ikke har forstået hvordan man bare kan sove sin dag væk, fordi man har lyst (og kroppen har behov for det) for jeg skal jo have ‘noget ud af’ mine fridage.
Vi kan ikke redde verden, hvis ikke vi først redder os selv
Endelig har jeg fattet det. Så undskyld af hjertet for alle de dømmende blikke jeg har sendt jer dejlige mennesker, som har forstået at tage hånd om jer selv, og pleje jer selv ved at lytte til jeres krop. Gud, hvor er jeg misundlig. Og Gud, hvor er jeg glad for at jeg i det mindste lærte det i en alder af 30 år. Tre ugers sammenhængende ferie i sommerhus, hvor jeg ikke skulle tage stilling til en skid andet end hvad jeg ville spise. Det er nok noget af det bæredygtige, som jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Sååååå for at runde den her lange smøre af alt muligt tjuhaj – totalt meget min stil, at starte med et sted og så ryge ud af en tangent af en anden verden. Bæredygtighed på tværs er vigtigt. Bæredygtig i alle henseender er det jeg OGSÅ skal fokusere på. Det er vigtigt, at jeg har det godt – også når vi i Veras er i gang med at redde verden, så skal jeg virkelig også huske på at jeg skal redde mig selv løbende. Redde mig selv forstået på den måde, at jeg skal huske på værne om min krop, sætte grænser, være i balance og tro på mig selv. For har vi det ikke godt – og er vi ikke i balance, så kan vores ressourcer ikke blive brugt, når de er opbrugt, vel?
Hav den bedste lørdag – og tusind tak for at I læste med <3
Kærligst,
Rebecca Vera
