DIY: Pimp dine tøfler med pels til Design x Change - Veras Vintage

DIY: Pimp dine tøfler med pels til Design x Change

Hold nu kæft, et lækkert vejr! Og hvor er det dog helt perfekt, at jeg skal bruge hele min weekend (sammen med jer!) på at være udenfor i København Ks fedeste grønne gård! Og jeg glææææder mig!

 

Jeg er blandt de 30 virksomheder af Design x Change, et kæmpe marked med fokus på bæredygtighed indenfor dansk design, som løber af stablen på Design Museum Danmark i weekenden, begge dage fra kl. 10-17.

 

Det er alt alt for fedt, at der bliver sat mere og mere fokus på bæredygtighed, ikke kun i modebranchen (med Copenhagen Fashion Summit som jeg deltog i sidste torsdag – og btw. ALT for fedt!), men også indenfor design. Og bare det, at Veras er blevet inviteret med samt med store etablerede virksomheder er alt alt for optur!

 

Jeg holder upcycling workshop med Veras og pimper dit aflagte kluns, til "nyt” og lækkert, så du gerne vil gå med det igen!

 

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at give dig en inspirerende og anderledes oplevelse med genbrug i fokus, mens du kan blive klogere på de mange muligheder ved genbrug og upcycling, så du kan hoppe i sommerens cool trends kan blive dine – helt uden dyre nyindkøb og dårlig klimasamvittighed.

 

Veras guider dig igennem DIY’s til lørdagens workshop fra 12-14. Jeg stiller op med materialer (genbrugstøj fra gemmerne) og kyndig vejledning, så du kan komme hjem med helt unikke pieces!

 

Du har sikkert luret mine yndlings lyserøde pelsede sandaler fra Vietnam? De kan blive dine! Sådan næsten da. Veras får en del gammelt tøj med pels ind, og det tryller jeg da lige om til et par seje tøfler!

 

Så husk dine gamle badetøfler, og noget gerne noget pels, så fikser vi! Og ellers så har vi nok også noget, men kun til de første 😉

 

Se det fulde program, og så glæææææder til at se jer til kreativ & klimavenlig upcyclingworkshop og designfestival!

 

// Rebecca Vera

 

img_1214 img_6089img_6087 img_1214

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Og få nyheder om skønne varer, nye stande til Veras Market og cirkulære style hacks, leveret direkte i din indbakke!