Veras Super Market | Veras

Ofte stillede spørgsmål om Veras Super Market

BEMÆRK: Dette er ikke et normalt Veras Market. Til Veras Super Market står du ikke selv i din egen stand. Du prissætter alt på forhånd og så sælger Veras dit tøj for dig. Veras Super Market afholdes i Nørrebrohallen fra januar til marts 2021. Se længere nede for FAQ til Veras Market.

Er Veras Super Market det samme som et Veras Market?

Veras Super Market er ikke et normalt loppemarked. Når du booker en stand til Veras Super Market, så er det en butiks-plads, som du indretter som en loppestand. Du må ikke selv stå ved din butik-stand i løbet dagen og derfor så skal alt tøj også være prissat. Du sætter din stand op om morgen, og så kommer du og henter dit tøj, når dagen er omme

Hvad er inkluderet i en stand på Veras Super Market?

Stande til Veras Super Market er inkl. et bord. Bordet måler 1×2 m, og der er ca. 2×2 m plads til dit tøj.

Du kan tilkøbe et tøjstativ (1,8m) med 50 bøjler.

Det er IKKE tilladt at medbringe eget bord. Du må gerne medbringe et tøjstativ og egne bøjler.

Må jeg medbringe eget tøjstativ og bord?

Det er IKKE tilladt at medbringe eget bord. Du må gerne medbringe eget tøjstativ og egne bøjler.

Hvad kan jeg sælge?

Til Veras Super Market kan du sælge dit eget brugte tøj og tilbehør til kvinder og mænd.

Den primære kunde på Veras Super Market er kvinder og mænd fra 15-35 år, og du kan sælge alt fra trendy highstreet, til lækre brands og unik vintage. Veras loppefolket har en bred smag, men mange leder efter unikke fund, som de gerne vil betale en god mønt for. Alle Veras’ kunder kommer specifikt for at købe tøj, og vi har prøverum, hvorfor du med garanti får solgt ud af dit kluns – især hvis du har gode ting med, der er rene og præsenteret pænt.

Hvordan får jeg penge for tøj jeg sælger til Veras Super Market?

Alt tøj bliver betalt i Veras kasse til Veras Super Market. Når kunden har fundet det tøj, som de ønsker at købe, så tager de det med over i Veras stand, hvor Veras har en liste over alle butiks-pladser og deres mobilepay numre

Hvornår skal jeg prissætte mit tøj?

Inden du møder op i Nørrebrohallen, skal du have prissat alt dit tøj hjemmefra.

VIGTIGT: Husk at skrive det standnummer, som du er blevet tildelt af os på mail på dine prismærker,  så vi kan kende dit tøj fra de andres.

Husk, at tænk over skarpe priser når du prissætter dit tøj. Da du ikke kommer til at kunne forhandle om prisen, er det vigtigt,  at du angiver en realistisk pris – sælg dine varer til priser du selv ville betale i en genbrugsbutik.

Hvornår checker jeg ind og sætter min stand op?

Check-in: 8.30-9.30: Dit tøj, sko og accessories skal være sat op 9.30, så vi kan nå at åbne dørene for kunder kl. 10. Medbring kvitteringen for dit køb ved check in. Ved check-in får du vist din plads. Er du forsinket, send os en besked til Veras Market på Facebook.

Alle stande bliver tildelt inden og er tilfældigt – der er ingen grund til at komme før tid, det er spild af din morgen.

Hvornår skal jeg hente mit tøj igen?

Check-out og nedpakning: kl. 17.15-18.00

Veras sørger for nedpakningen af borde, stativer og bøjler. Dog, så skal du komme og pakke dit usolgte tøj sammen fra kl. 17.15, med mindre, at du har tilkendegivet til Veras, at du ikke ønsker dit resterende tøj og Veras ejer alt tøjet efter Veras Super Market. Dette kan du gøre inden markedet ved check-in. Det er ikke tilladt at pakke ned før tid, og alt skal være væk senest kl. 18.00.

Hvor mange må vi være om en stand?

Vi anbefaler at man max er to personer om sin “stativ-butik”, så der er god plads til alt jeres tøj. Husk at oplyse os om, at I er flere om jeres stand, så I kan få inviduelle numre og tilknyttes begges MobilePay numre per stand

Kan man købe stande til to dage?

Ja det kan du sagtens. Køber du stande til både lørdag og søndag, kan du lade dit tøj stå om lørdagen og eventuelt komme og fylde op i standen søndag morgen.

Hvordan sikrer jeg, at mit tøj ikke bliver stjålet?

Veras har ikke ansvar for tabte, ødelagte eller stjålne genstande. Veras beder alle besøgende i Nørrebrohallen om at lægge deres tasker i indgangen. På den måde forebygger vi tyveri. Veras personale rydder løbende op i din stand og hænger tøj på plads fra det store fælles prøverum i følge de numre der står på pristagget.

Hvilke Covid-19 retningslinjer er der på Veras Super Market?

  • Det er et krav at bære bundbind
  • Der er ensretning til Veras Super Market
  • Brug håndsprit – Veras har håndsprit ved kassen
Da Nørrebrohallens multisal er 750m2, kan salen derfor rumme 150 personer ad gangen. Der vil altid være kø-styring indendørs og udendørs, ensretning og håndsprit ved ind og udgang.
Veras Super Market er en butik og derfor gælder reglerne for 4kvm per person, og vi går under Nørrebrohallens multisal regler for butik, og må derfor være 150 personer på de 750m2 ad gangen.

Koster entré noget til Veras Super Market?

Husk at book din entrébillet inden du joiner Veras Super Market lige her. Veras entrébilletter sælges i timeslots á 1 time. Dvs. Book din entré i et af vores givne intervaller. Er der udsolgt i et givent interval, kommer der ikke flere entrébilletter til salg. Entré sælges kun i døren såfremt der ikke er udsolgt på forhånd i det givne interval. Alle skal betale entré – dette gælder også standholdere.

Entrépriser:
Fra kl. 10-14: 40,-
Fra kl. 14-16: 30,-
Fra Kl. 16-17: 20,-

Børn under 10 år er gratis.

Alle store tasker og overtøj skal hænges i garderoben, du får uddelt et garderobe nummer.

Skal jeg booke en tid inden jeg kommer?

Ja, inden du kommer skal du booke et time slot, så vi bedst kan sørge for, at der ikke er for mange ad gangen i hallen.

Hvordan betaler jeg for standholders tøj, når de ikke er der?

Alt tøj bliver betalt i Veras kasse til Veras Super Market. Når du har fundet det tøj, som du ønsker at købe, så tager du det med over i Veras stand, hvor Veras har en liste over alle butiks-pladser og deres mobilepay numre.

Hvad er betalingsmulighederne til Veras Super Market?

Til Veras Super Market er det kun muligt at betale med MobilePay. Dog kan du betale med kort og kontanter i Veras egen stand.

Hvornår er Veras Super Market åbent?

Veras Super Market i Nørrebrohallen holder åbent fra 10-17 på udvalgte søndage og lørdage – tjek kalenderen her.

Fandt du ikke svaret? Måske er det her:

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.