Veras Market i Nørrebrohallen | Veras

Ha’ en loppefest på Københavns mest populære genbrugstøjmarked for kvinder og mænd vinteren over i Nørrebrohallen. I år lopper vi løs 3 hele weekender tredje weekend i januar, februar og marts.

Med den gode stil i højsædet og et solidt slæng af DKs sejeste standholdere er Veras Market blevet en fast søndagsaktivitet for de rutinerede loppegængere. Join Veras #veravolution i kampen om at mindske tøjspild. Shop sprødt brugt kluns til gavn for miljøet fra over 90 private stande – eller tjen selv kassen med en stand, hvor du endda kan leje bord, tøjstativ og bøjler af Veras.

Om sommeren holder Veras Market fast til under Buen alle søndage i måneden, og her til vinter rykker vi indendørs i Nørrebrohallen. Den 3. weekend i januar, februar og marts inviterer vi til Københavns vildeste indendørs tøjmarked, når Veras vender snuden indenfor i varme omgivelse i Nørrebrohallens multisal. Entré til markedet i Nørrebrohallen koster 35 kroner og markederne finder sted fra 11.00 – 16.00.

Få fingrene i én af de eftertragtede stande og tjen kassen som standholder på landets nemmeste loppemarked, hvor du ikke behøver at slide – hverken inden eller efter loppe. Veras Market er det eneste tøjmarked i landet som udlejer tøjstativer, bøjler og borde. Optur, ikk’?

 

Du kan selvfølgelig også medbringe egne stativer samt bøjler. En stand tjener i gennemsnit 3.000 kroner på Veras Market afhængig af varer og sortiment. Standene i Nørrebrohallen måler 2×2 m. Til markedet må i maksimalt være 2 personer om én stand. I en stand kan der være ét bord + ét tøjstativ eller to tøjstativer. Få mere praktisk info her.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg medbringe eget tøjstativ og bord?

Ja, du må gerne medbringe egne tøjstativer eller bord – eller leje af os. Du kan have 2 tøjstativer ELLER 1 tøjstativ og 1 bord i en stand i Nørrebrohallen, uanset om du lejer eller medbringer selv.

Hvor mange tøjstativer og borde må jeg have - og hvor stor er standen?

Du kan have 2 tøjstativer ELLER 1 tøjstativ og 1 bord i en stand.

Standen er præcis 2 x 2 meter, så ha’ ikke for meget tøj eller lir med – der er ikke afsætningsplads bag standen.

Hvordan finder jeg min stand, og kan to stande være ved siden af hinanden?

Du vælger og finder selv din stand på vores markeder, og derfor kan to personer godt stå ved siden af hinanden, hvis i kommer i god tid til markedet. Vi kan ikke garantere to pladser ved siden af hinanden, hvis man ankommer sent.

Hvor mange må vi være om en stand?

Du må max være 2 personer om en stand, for at give plads til de besøgende.

Har i venteliste, hvis der er udsolgt?

Når vi har udsolgt, har vi udsolgt og vi har ingen venteliste. Prøv og skriv et post i facebookeventet (København her, Odense her), hvis du gerne vil købe en stand til en speficik dato.

Hvad kan jeg sælge?

Du kan altid sælge dit eget brugte tøj og tilbehør til kvinder og mænd. Den primære kunde på Veras Market er kvinder og mænd fra 20-40, og du kan sælge alt fra trendy highstreet, til lækre brands og unik vintage. Veras loppefolket har en bred smag, men mange leder efter unikke fund, som de gerne vil betale en god mønt for. Alle Veras’ kunder kommer specifikt for at købe tøj, og vi har prøverum på markedet under Buen, hvorfor du med garanti får solgt ud af dit kluns – især hvis du har gode ting med, der er rene og præsenteret pænt.

Dét siger standholderne om os

Mød Johanne Kohlmetz – hele Odenses genbrugsguru: “Jeg har købt 2 nye ting de sidste 5 måneder”

Først og fremmest et kæmpe tak til alle, der mødte op og shoppede søndagsgodter med os i Storm Pakhus d. 25. august – hold nu fest, hvor var I flotte!   Nåede du ikke forbi til loppe s...

Fire Odenseaner #verasdamer om Veras Market: “Her handler det ikke kun om mærker og priser”

Sikken en loppefest vi havde i Storms Pakhus sidste søndag – vi glæder os allerede til at loppe med jer igen på søndag d. 25 august (hop ind og deltag i facebook-eventen lige her) og vi har...

“Bare sælg billigt – du får jo ikke noget ud af, at det hænger derhjemme”

Sikke en fest vi havde til vores første søndagsloppe efter sommerpausen <3   Kæmpe tak til alle standholdere og gæster, der kom forbi – I gjorde vores loppehjerter glade. Og som alt...

Derfor rejser Mie hele vejen fra Vejle for at tage på Veras Market

Sikke en loppefest der blev fyret op under i Storms Pakhus i søndags! Der var bare så god stemning, lækker stil og så der blev loppet derudaf. Af hjertet tak til alle besøgende og standholdere fo...

Til loppegæster og besøgende

Som loppegæst i Nørrebrohallens Multisal kan du for blot 35 kr i entré, blive en del af den største loppefest. Gå på loppejagt hos mere end 90 private standholdere, som står klar med de svedigste items fra deres garderober. Børn under 12 år har gratis entré. Veras medlemmer har fri entré og har mulighed for at komme ind på markedet en halv time før andre (kl. 10:30). Du kan købe et medlemskab online eller i døren. I Veras stand står vi også klar med vintageskatte og unikke genbrugsgodter til gode priser. Er du en del af Veras Tøjbytte, kan du også altid shoppe for dine point i Veras Stand. 

 

Det første marked i 2020 bliver afholdt den 18. og 19. januar fra 11:00-16:00 – hop ind på vores Facebook event og følg med.  Multisalens adresse er Nørrebrogade 208, 2200 København N – der er indkørsel i bil fra Mimersgade 69. Ankommer du i bil er der gratis parkering om søndagen ved Nørrebrohallen i de ordinære parkeringsområder fra Københavns Kommune (ikke private parkeringsområder). Nørrebrohallen ligger 5 min. fra Nørrebro Station og bus 5c (bl.a.) går lige til døren.

Galleri

Se alle billeder fra Nørrebrohallen her.

Rebecca Vera afholdt det første Veras Market på Copenhagen Street Food på Papirøen i maj 2015. Rebecca Vera var træt af, ikke at vide hvilket type marked hun kom frem til, når hun tog på ‘loppemarked’, der dengang var en kombination af alt fra legetøj, tøj, antikvariater og elektronik. Rebecca Vera ledte kun efter kluns, og havde selv også et kæmpe behov for at sælge ud på et marked, hvor hun vidste, at besøgende kom for at købe tøj, sko og accessories. 

Men det var en udfordring at sælge tøj på loppemarked. Rebecca Vera havde hverken investeret i et tøjstativ, som hun kunne tage frem fra loftet, og hun havde ej heller overskydende bøjler. Rebecca Vera ville skabe et marked, hvor alle let og ubesværet kunne sælge ud af garderoben – og derfor startede hun Veras Market under betegnelsen ‘god stil genbrugstøjmarked’.

Den gode stil findes både i tøjudvalget på Veras Market, som altid er noget særligt. Og i at Veras Market kører en så god stil, at det er mega let for standholdere at komme af med deres tøj. Det skulle også være let for besøgende og sælgere at vide, hvad der forventedes af et Veras Market. Det blev startskuddet til 4 dejlige år med markeder, hvor Veras gladeligt hjælper 80 standholdere og 5.000 besøgende, hver søndag under Buen i København og i Storms Pakhus i Odense til at shoppe, sælge og bytte sig til en moderigtig og bæredygtig garderobe.

Veras Market tidslinje

I 2016 slog Veras Market sig ned på den rå, urbane og overdækkede markedsperle under Bispeengbuen, beliggende i krydset mellem Nørrebro, Nordvest og Frederiksberg. Veras Market tog hul på vintersæsonen i 2017 indendørs markeder på Copenhagen Street Food og vendte efterfølgende tilbage under Bispeengbuen, hvor der de seneste måneder er blevet afholdt genbrugstøjmarked hver anden uge og alle søndage i september, med god stil i højsædet. Fra oktober 2017 til marts 2018 flyttede markedet indendørs i WestMarket på Vesterbro med markeder hver anden søndag.

I marts 2018 lancerede Veras faste markeder i Storms Pakhus i Odense, og i august 2018 afholdte Veras Market i pop-up marked ved Godsbanen. I vinteren 2018 rykkede Veras Market ind på Reffen på Refshaleøen. I januar 2019 var Veras Market for første gang indendørs i Nørrebrohallens Multisal med histories hidtil største markeder en gang om måneden. Den 7. april kickstartede markedet udendørssæsonen under Buen igen med loppefest hver søndag frem mod november.

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.