Snup #verasdamer stilen
Vi hylder jer flotte brugte #verasdamer for at være helt jeres egne og for jeres optur genbrugsstil: frie som fugle, farverige som larver og perfekt lækre helt som I er. Vi elsker damer som laver larm, har store armbevægelser og kaster sig ud i at udtrykke sig præcis som vores fælles brugte Veras garderobe tillader os.
“Jeg tør tage det på, som ingen andre gør”: Mød Camilla
“Jeg tør tage det på, som ingen andre gør”. Camillas stil er farverig og eksperimenterende og så er hun er pjattet med tøj, som afspejler hendes humør og tanker, da hun ser tøj som meget mere end bare en beklædningsgenstand. Hendes kærlighed til genbrug stammer fra hendes mormor, hvor Camillas yndlings oversize blazer er fra – også elsker hun, det unikke ved genbrugstøj.
90’erne gør comeback: Mød Emilie C.
“Min stil er meget humørpræget – jeg er normalt farveglad og eksperimenterende, men har jeg tøjkrise, går jeg basic til værks”. Emilie er storforbruger af genbrugstøj og hendes stil er feminin, farverig og fyldt med pasteller. Hendes kærlighed til genbrug startede da hun var yngre, hvor hun kunne få råd til de lækre mærker ved at købe brugt, frem for nyt. Det er især bukser og tørklæder damen shopper meget af og når garderoben er fyldt op, sælger Emilie tøjet videre, så det kan få nyt, brugt liv hos andre. Sejt Emilie! <3
Shop Emilies stil
Hverdagschick: Mød Emilie N.
“Jeg ville kalde min stil afslappet, legesyg og eksperimenterende”. Emilie har gået i genbrug siden hun var barn og hun synes det er en nem måde, at finde sin personlige stil på – og over 70% af hendes garderobe er brugt! Især vintage Levis er en favorit, også køber Emilie mange oversize herre jakkesæt, eller vintage kjole, som hun syer ind på sin symaskine.
00’erme er tilbage: Mød Luna
Lunas stil er altid komfortabel og hun elsker at blande vintagefund med helt basic high-street – også har hun en forkærlighed for toppe. Lunas kærlighed til genbrug startede i 7. klasse, da hun som danser jagtede den helt rigtige bomber jakke og fandt én brugt i Pisserenden i København til ingen penge i forhold til de dyre jakker, man kunne købe fra ny. Luna elsker især det unikke ved genbrug, som gør at hun føler sig endnu mere unik, når hun har genbrug på. Damen har en kæmpe forkærlighed til toppe, som kan styles og bruges på mange forskellige måder, hvor hun ofte bruger elastiktricket til at få en tee til at sidde lidt mere optur – ellers er hun kendt for hendes oversize skjorter, som hun lige hiver langt tilbage på skuldrene så kraven sidder ekstra højt oppe. Vi er vild med dine tricks, Luna!
Komfortabel og feminin: Mød Andrea
“Min stil er nok næsten to forskellige personer”. Andreas stil er meget alsidig; enten er den full on relax og mere basic, ellers er den det, Andrea betegner som “ekstra”, hvor hun liiige går lidt ekstra op i det. Kærligheden til genbrug har hun fået fra sin mormor, som arbejdede i en genbrug til hun var 75 og i dag er 96 og stadig går i genbrug – hvor optur er det ikke lige?! Også har Andrea en kæmpe kærlighed til charmeklude, som “kan gøre alt for et outfit”, hvor hun ofte farvematcher charmeklud og accessories. Smart trick Andrea – det med at matche accessories, er det mon noget din mormor har lært dig? Vi burde alle have en mormor som Andreas!
Kontrastfyldte lag på lag outfits: Mød Josephine
“For mig er tøj en udtryksform”. Josephines stil er kontrastfuld og lidt barnlig, hun elsker at lege med naturmaterialer og farver og er en seriøst garvet genbrugsshopper. Josephine har lært at købe brugt fra sin mor, som cyklede hende rundt til alle Odenses små genbrugsbutikker da hun var 15 år gammel og i dag køber Josephine stort set alt brugt – undtaget undertøj (optur, Josephine!). Damens bedste genbrugshack er lag-på-lag, som hendes mor har lært hende af praktiske årsager, så man altid kan tage af og på i løbet af dagen – men som Josephine også ser som et smart styling trick udtryksmæssigt, og en måde at udtrykke hendes personlige stil.
Casual 90’er glam bam: Mød Selma
Selmas første genbrugskøb var en blazer til et fastelavnskostume, som fik lov til at hænge i skabet længe, indtil den for sjov blev prøvet – og nu var den jo pludselig den perfekte oversize blazer! “Det der genbrug kan noget” tænkte Selma, og i dag shopper Selma rigtig meget brugt, både fordi det er bæredygtigt og fordi, man kan få unikke items ingen andre har. Hun siger selv, at hun rammer rigtigt med sine genbrugskup 95% af tiden. Det’ da en meget god score! Må vi hapse de sidste 5% af det tøj, der ikke er rigtigt Selma?
Shop Selmas stil
“Jeg tager tøj på, som var jeg 7 år gammel” Mød Amanda
Amanda har altid elsket at klæde sig ud og hun leger med farver i sin personlige stil. Amandas mor købte genbrug til Amanda som barn og siden da har damen elsket at købe og style genbrugstøj, som hun bruger som statement pieces og mikser med mere basisting. Fordi genbrug er unikt, og man skal lede lidt længere efter at finde den helt rigtige skat, mener Amanda, at man får mere kærlighed til tøjet. Og vi kan kun give dig ret, Amanda – vi kunne ikke have sagt det bedre selv!
Shop Amandas stil
Basic items derudaf: Mød Anne-Sofie
“ALTID comfy – jeg ville aldrig gå i noget, der ikke var komfortabelt og ofte farverig”. Anne Sofies stil er enkelt i udtrykket, men hun elsker at pifte sine outfits op med smykker. Hun synes det er spild af ressourcer ikke at købe genbrug, hvis man kan finde det man vil have brugt, i stedet for at købe nyt. Mærker er damen ligeglad med, det vigtigste er om hun kan style sine køb med det, hun allerede har derhjemme – også er oversize herreblazers altid noget hun jagter i genbrugsbutikkerne, da de kan fungere som en løs jakke med det perfekte oversize look.
Bliv en del af #verasdamer bæredygtige stilrevolution
Join vores #veravolution og lad dig inspirere af de flotte #verasdamer, der lopper løs på vores marked, bytter i vores cirkulære koncept og shopper brugt i vores butik – sammen redder vi verden for tøjspild.