Danmarks letteste genbrugstøjmarked

Hvor du med garanti kommer af med alt

Kom med til Veras populære genbrugstøjmarked, Veras Market, som afholdes søndage fra kl. 11-16 i Storms Pakhus i Odense, og under Bispeengbuen fra kl. 10-15. 

Få fingrene i én af de eftertragtede stande eller gør dig et kup på markedet, hvor over 70 standholdere sælger ud af deres lækre garderober med tøj, sko og accessories i alle prisklasser til både kvinder og mænd.

Som en fast del af tøjmarkedet, kan du også gå på opdagelse i Veras Markets stand med vintageskatte og unikke genbrugskup. Her kan du bruge dine point fra Veras tøjbyttekoncept, eller bytte tøj til nyt direkte på markedet uden medlemsskab – du betaler blot 5 DKK i vekselgebyr pr. del, du vil veksle til point. Evt. overskydende point kan bruges i vores butikker. 

Køb din stand og lej tøjstativ

OBS: Det er ikke muligt kun at leje et tøjstativ uden også at købe en stand

Kommende datoer for Veras Market:

03.06.18 – Bispeengbuen, Kbh, tilmeld dig facebook-eventen

17.06.18 – Storms Pakhus, Odense, tilmeld dig facebook-eventen

17.06.18 – Bispeengbuen, Kbh, tilmeld dig facebook-eventen

05.08.18 – Storms Pakhus, Odense, tilmeld dig facebook-eventen

19.06.18 – Storms Pakhus, Odense, tilmeld dig facebook-eventen

Datoer for resten af 2018 sæsonen vil løbende bliver annonceret her på siden og på facebook.

Praktiske oplysninger

En ordinær stand inkl. bord koster 400 DKK

En ordinær stand eksl. bord koster 350 DKK

En 1 persons stand koster 150 DKK

Tilkøb et tøjstativ for 170 DKK inkluderer inkl. 50 stålbøjler – stativet er (1,8×1,9m). Stativet udleveres ved markedet, og afleveres igen når markedet er slut.

– Alle ordinære stande er ca. 2×2 m (under Buen 2×3 m)
– Alle 1 personers stande er ca. 0,7×1 m.
– Alle stande fordeles efter “først-til-mølle”-princippet
– Det er tilladt at være to personer om en ordinær stand
– Det er tilladt at have to tøjstativer per ordinær stand
– Det er KUN tilladt at være 1 person og have 1 tøjstativ i en 1 persons stand
– Det er ikke tilladt at medbringe egne borde
– Opsætning sker halvanden time før eventens start (under Buen fra kl. 8.30, i Storms Pakhus fra kl. 09:30)
– Standholdere skal senest være tjekket ind en halv time før eventens start (under Buen kl. 9.30, i Storms Pakhus kl. 10.30)
– Praktisk information er vedhæftet i forbindelse med køb af stand – og findes også længere nede på siden.

OBS! Der må udelukkende sælges brugt tøj, sko og accessories. Ønsker du at sælge andet, kontakt os på [email protected]

Få svar i vores FAQ her – og download praktisk info til din by.

Derfor skal du booke en stand:

– Tjen penge på alt dit overskydende tøj, mens du rydder ud i garderoben
– Slip for besværet; vi har tøjstativ, bøjler og bord til dig. Alle stande fordeles efter “først-til-mølle”-princippet
– Vær’ garanteret værdi for alt medbragt tøj:
Efter markedet tager Veras i mod dit overskydende tøj, og som tak kvitterer vi med point til Veras Butik i Studiestræde 29 i København eller Pogestræde 22 i Odense.

Veras Market er altid et besøg værd:

– Der er intet bedre end at bruge sin søndag på loppe, så hvorfor ikke besøge Danmarks bedste?
– Stemningen er altid i top, når glade standholdere og loppegæster mødes
– Gå på opdagelse i Veras stand, hvor du kan shoppe håndplukkede vintagevarer og hapse gengrugskup
– Sluk sult og tørst i lækker streetfood, mens du nyder sprød musik i øret – Veras Market er det perfekte søndags-hang-out sted!

Om Veras Market

Veras Market startede i maj 2015 som et månedligt arrangement på Copenhagen Street Food på Papirøen. I 2016 slog Veras Market sig ned på den rå, urbane og overdækkede markedsperle under Bispeengbuen, beliggende i krydset mellem Nørrebro, Nordvest og Frederiksberg.
 
Veras Market tog hul på vintersæsonen i 2017 indendørs markeder på Copenhagen Street Food og vendte efterfølgende tilbage under Bispeengbuen, hvor der de seneste måneder er blevet afholdt genbrugstøjmarked hver anden uge og alle søndage i september, med god stil i højsædet. Fra oktober 2017 til marts 2018 flyttede markedet indendørs i WestMarket på Vesterbro med markeder hver anden søndag. I marts 2018 lancerede Veras faste markeder i Storms Pakhus i Odense. Flere byer følger i løbet af 2018.

Personlig shopping med Rebecca Vera

Den ukronede loppedronning, Rebecca Vera, tilbyder sig selv som gratis personlig shopper og stylist, og hjælper også med forhandling til dem, som synes, at det kan være lidt af en loppejungle at finde frem til de flotteste fund til den rigtige pris.

Rebecca Vera er rutineret i loppedisciplinen, og har om nogen sans for at spotte og style lækre genbrugsfund fundet for en slik Den evne deler hun med glæde ud af, og tilbyder derfor sin hjælp til de markedsgæster, der måtte have brug for inspiration til deres personlige stil eller ekstra mod til at prutte om prisen. Kvit og frit kan Rebecca Vera bookes til at tage med dig på loppejagt, hvor du med din stil, dit budget og din størrelse selv sætter rammerne for at finde det perfekte loppefund til lige netop dig.

Er du interesseret i at shoppe loppeguld med Rebecca Vera ved din side, kan du ansøge på [email protected], hvor du bedes oplyse dit loppe-”problem” samt hvilket Veras Market du deltager i.

Rebecca Vera tilbyder hjælp i op til 30 minutter per person i tidsrummet fra 13:00-15:00.

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.
Mit Veras ()

Velkommen til dit Veras

Altid dejligt at se dit kønne ansigt i swappen! Dette er din genvej til ubegrænset adgang til vintage- og genbrugstøj.