Om V-cycle Collection 2: Brugte nætter
Fra brugt sengetøj til unikke romantiske kjoler, toppe & bukser
Har du brugt sengetøj, du ikke ved hvordan du genbruger?
Veras er klar med sin anden upcycling kollektion, V-cycle Collection 2, ‘brugte drømme’ lavet af brugt sengetøj fra sit cirkulære fællesskab, syet om til romantiske sommerkjoler, flæse smocktoppe og bukser lokalt i Danmark af kvinder. Alt syes på bestilling ud af dit brugte sengetøj – der customizes og er unikke – præcis ligesom dig <3
Customize dit Veras upcycling item – step by step:
1. Vælg dit Veras design
Snup din favorit kjole, top eller par bukser
2. Vælg ærmer
Stropper, flæsestropper eller ballonærmer?
3. Farv hvis du lyster
Vælg blandt 7 farver eller la’ det være clean
4. Gi’ os dit tekstil
Send dit sengetøj ind til Veras eller aflever i butik
Bagom V-cycle Collection
Veras bekæmper tøjspild – og nu også tekstilspild
“Vi har i over 5 år arbejdet for at bekæmpe tøjspild, men nu tiden også kommet til alt de tekstiler, som vi alle sammen bruger i hverdagen og ikke ser værdi i at genbruge eller bytte og sælge. I Veras ønsker vi ikke kun at revolutionere tøjindustrien med vores #veravolution og gøre et lineært system cirkulært. Vi ønsker også at tage alle typer for tekstiler ind og give det et nyt liv.”
– CEO & founder Rebecca Vera Stahnke.
Hvem vil sove i andres brugte sengetøj med menstruations pletter?
“Personligt har jeg altid haft svært ved at give mit brugte sengetøj nyt liv. Derfor er jeg super stolt af vores nyeste V-cycle kollektion, hvor vores fællesskab kan beholde sengetøjets minder og får det syet om til et af vores designs og dermed få unikt tøj, som jeg selv har været med til at customize og gøre til mit helt eget. For du kan jo sagtens klippe udenom eller bare flashe fejlen i det brugte sengetøj.”
– CEO og founder i Veras, Rebecca Vera.
En på alle måder Veravolutionerende kollektion
“Der findes kun én af den style, du har skabt. Unikke varer skaber en affektionsværdi, som nyproduceret ikke kan måle sig med – og på den måde skaber vi sammen nyt, genbrugstøj, som ikke alene er CO2 neutralt, men som også får en lang levetid”
– Rebecca Vera Stahnke, CEO & Founder, Veras
Bæredygtighed – det gennemgående designprincip
Fuld transparens og ærlig tale er ifølge os altafgørende, når vi snakker om bæredygtighed. Med vores V-Cycle Collection lægger vi derfor ingen fingre imellem. Alle oplysninger om produktionstider, produktionssteder og brug af materialer er at finde under hvert enkelt produkt.
Fokus på tekstiler, der er svære at genbruge
Alle styles er lavet i et justerbart fit, der er onesize og skabt til at passe alle kropstyper, for at forlænge varens levetid mest muligt. Kollektionen leger med materialer, detaljer, femininitet og volume – alt sammen for at vise, at genbrug kun lader sig begrænse af fantasien. Mulighederne er uendelige med de tekstiler, der allerede eksisterer, så hvorfor skabe nyt fra bunden, når man kan kreere nyt med brugt?
Se vores V-Cycle Collection 2
Del dine oplevelser med #VCycleCollection, så deler vi dine brugte stilhistorier