Om Rebecca Vera | Veras

Om Rebecca Vera

”At iklæde sig et nyt stykke tøj handler ikke nødvendigvis om, at det er nyt fra butikken – men om, at det er nyt for én selv”.

Veras er stiftet af den 30-årige iværksætter, influencer, kreative ildsjæl og CEO for Veras, Rebecca Vera. Rebecca Vera har bl.a. været på forsiden af Berlingske, Børsen, Politiken og Berlingske Business, har været i Go’Morgen Danmark og TV2, og er blevet kåret af Femina til at være blandt de 100 mest inspirerende danske kvinder.

“Jeg vil få danskerne til at turde noget mere”

Med en baggrund fra mode- og reklamebranchen, som projektleder for Copenhagen Fashion Week, streethost ansvarlig for Distortion og social producer for VICE, har Rebecca Vera et stort netværk indenfor den danske kulturscene. Rebecca Veras personlige blog, nu Veras digitale Magazine – har igennem tiderne haft +20.000 månedlige læsere og Rebecca Vera følges af 6.300+ på Instagram.

Rebecca Vera vil med sin farverige, skæve og modige tøjstil inspirere den danske befolkning til at turde noget mere i deres personlige stil. Rebecca Veras stil afspejles også i udvalget af tøj hos Veras, hvilket er med til at sikre et højt kvalitetsniveau.

Det er Rebecca Veras håb, at alle igennem Veras tør vove sig ud i anderledes styles, fordi risikoen ved at fortryde et køb ikke eksisterer hos Veras. Fortryder man en vare, kan man altid veksle den til point igen – også selvom den er blevet brugt.

Forny – men til gavn for miljøet

Med Veras arbejder Rebecca Vera for at ændre vores forbrugsvaner, så “brug og smid væk”-kulturen bliver afløst af en bæredygtig og ansvarlig tøjproces, hvor vi får mest muligt ud af de midler, vi i forvejen har.

Rebecca Vera mener, at følelsen af at iklæde sig et nyt stykke tøj, ikke nødvendigvis handler om, at det er nyt fra butikken – men i stedet om, at det er nyt for én selv. Med Veras ønsker Rebecca Vera at give denne følelse videre til andre, så alle kan shoppe nyt og rydde ud i garderoben, til glæde for sig selv, for andre – og især for miljøet.

Veras blev stiftet i april 2016 og består nu af to butikker (København og Odense), to faste tøjmarkeder, et digitalt magasin og en webshop. I Veras kan du forny din garderobe bæredygtigt på 3 måder. Du kan bytte dit tøj til nyt, købe nye genbrugsvarer helt uden at bytte eller sælge ud af garderoben med en stand på Veras Market.

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.