Collection 4 | Veras

Nyhed: Daisy Dream Edition

Vores nyeste brugte #Vcyclecollection – en kollektion kurateret af vintage varer

Veras #vcyclecollection er et koncept bestående af unikke kollektioner sat i tema og som er 100% kurateret af brugt tøj fra forskellige årtier med helt op til 50 år på bagen.

 

Nu lander V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, der i tråd med tidligere kollektioner fremhæver, at følelsen af noget nyt ikke nødvendigvis hænger sammen med et spritnyt stykke tøj, der ingen forhistorie fra tidligere ejer har – i Veras mener vi og oplever gang på gang selv, at man gennem genbrug sagtens kan opnå selvsamme nyhedsværdi, da det i vikeligheden handler i højere grad om, at tøjet er nyt for én selv end  at det er nyproduceret.

Med V-Cycle Collection ønsker vi at opfordre til at sætte fokus på unikhed og kvalitet, frem for nyhed og kvantitet. Brugt tøj besidder en forhistorie, der gør det unikt og god kvalitet lader den historie blive forlænget, hvilket giver tøjet en højere værdi, der gør det værd at passe på, så måske også andre på sigt kan få glæde af det igen, igen.

 

Velkommen til V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, der er hyldest til brugt tøj, og i denne omgang, til den danske sommer <3

 

Vil du se mere til de tidligere kollektioner? Tjek Charter Travel, Pool Party eller Safari ud eller hop forbi webshoppen, hvor der stadig er enkelte fund tilbage.

Shop kollektionen – The Charter Edition

Dansk sommer i fokus

I år er sommeren noget andet. Ja, faktisk har feriesituationen ændret sig radikalt for langt de fleste af os. Normalt forbinder vi Corona med friske sommerøl med en limeskive i, der typisk nydes under en kokosnødpalme og mere eksotiske himmelstrøg, men i år forbinder vi Corona med en virus og sommer i det danske land.

 

Hop derfor med Veras ud i den danske sommer – forny glæden ved det danske land, de danske oplevelser og de danske øl iført brugt tøj fra V-Cycle Collection 4 – Daisy Dream Edition, som er tøj tidligere eget af danske og lokale kvinder <3

I kontakt med naturen

Genfind glæden i det danske sommerlandskab, hvor markerne står i fuldt flor – lige nu er det tid til at plukke vilde blomster og kreere din egen sommerbuket, det er tid til at dyppe fødderne i det danske hav, tid til gå ture i den danske skov, tid til at dyrke de lyse nætter og tid til at læne sig tilbage og nyde den danske sol – eller tid til at søge i ly for den danske regn. Alt dette skal nydes med familie og venner, men også i ro og mag – for det er netop dét ferie handler om.

 

Dansk sommer er mange ting, men hvad er det for dig?

Det multifarvede danske rige er sprunget ud i fuldt flor og vi er derfor at finde blandt valmuer, raps, kobjælder, forglemmigej og margueritter i denne kollektion. I hvert faldt rent mentalt, da det er klart, at den sidstnævnte er den dominerende rent visuelt.

 

Vi har i Daisy Dream Edition fundet et hav af smukt vintage tøj frem til jer, der er inspireret af den danske sommernatur, netop for at hylde og værdsætte den tid vi i år må spendere inden for landets grænser. Gå på opdagelse i vores nøje selekteret udvalg og find hvide skjorter, der vil få dig til at gå i ét med klitterne, blomsterkjoler, der vil camouflere dig i Byskovens vilde blomster, blå denimstyles, der vil få dig til at føle dig som en fisk i havet, og til sidst lyserøde, lilla og orange maxi kjoler, der vil gøre dig sammenlignelig med selv den skønneste solnedgang – med andre ord tøj til lige den naturoplevelse du nyder mest af at blende ind i.

 

Kort sagt; at hoppe ud i naturen, ud i den danske sommer iført brugt tøj er bare bedst <3

Viva la vintage

Veras er mere end bare vintage, men alligevel har vi i denne omgang fokus på alt det bedste vintage tøj, fra forskellige årtier og fra forskellige lande, men én ting er gældende for det hele – det har tidligere været bosat i danske garderober.

 

Daisy Dream Edition er et stort samsurium af unikt vintage tøj, der består af batik tunikaer, silkeskjorter, comfy bomuld og hør og fransk high-end – netop fordi vi selv ELSKER at hoppe i tøj med hvert sit liv, hvor noget af fortællingen er ren fakta og resten er noget vi kun kan gisne om. Ligeledes herskede der også tidligere hen en helt anden forkærlighed for lækre materialer og det at fordybe sig i håndarbejdets færdigheder – og netop den oplevelse ønsker vi at dele med jer her.

Bag kollektionen

Som en del af vores cirkulære genbrugsunivers lancerer Veras hver anden måned en ny, brugt kollektion – en kollektion kurateret af 100% kvalitetssikret og slidstærkt genbrugstøj. I Veras handler nyt ikke om ny-produceret, men om, at det føles nyt for os, og den følelse vil vi gerne give videre gennem brugt tøj.

Grundlægger og direktør i Veras har stærke holdninger til, hvad vores klimasynder ved ‘‘nye kollektioner’’ skaber:

 

“Modebilledet er bygget op om behov og begær. Om at købe nyt. Og det er dét som er vores største klimasynder. Vi køber mere end hvad vi reelt har brug for – hvorvidt det er brugt eller ej, så skal vi købe mindre, bruge mere, bytte, låne, leje og dele. Og hvis vi reelt skal udvikle en bæredygtig tøjindustri, så handler det ikke (udelukkende) om at vi skal købe tøj af bæredygtige materialer. Det handler om, at vi kun skal købe det tøj, som vi reelt sætter pris på og har et stærkt tilknytningsforhold til.”

 

Udtaler Rebecca Vera Stahnke.

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.