Veras Market i København | Veras

Veras Market i København

Veras Market forvandler området under Bispeengbuen til et sandt genbrugsmekka med 70 standholdere, op til 3.000 besøgende, sprød musik og optursstemning. Tjen kassen og ha’ en loppefest på landets nemmeste loppe, hvor standholdere kan leje borde og stativer af Veras –  eller medbringe deres egne. Spørgsmål? Tjek vores FAQ.
OBS: Du kan kun tilkøbe leje af stativ, hvis du også har en stand

Veras Market har siden 2015 markeret sig som et af Københavns mest populære tøjmarkeder. Med den gode stil i højsædet og et solidt slæng af DKs sejeste standholdere er markedet blevet en fast søndagsaktivitet for de rutinerede loppegængere

Markedet har op til 3.000 besøgende pr. marked og er landets nemmeste loppemarked, hvor standholdere kan leje tøjstativer og borde på selve markedet (eller medbringe selv) – og sælge sit overskydende tøj til Veras! Markedet har altid masser af optursstemning med sprød musik, chillet søndagsstemning og masser af faste besøgende gæster.

Det siger standholderne om Veras Market

Naja og Casper spyttede vintage Prada tasker ud som kostede de en 5’er

”Jeg tager på Veras Market, fordi jeg mangler en fest om søndagen!”

”Det er bare gået skidegodt – jeg har allerede solgt for 4.000!”

De har bl.a. solgt ud af garderoben

Sophia Roe @sophiaroe

Ericka Jane @erickajane

Anne Johannsen @annejohannsen

Galleri – se flere billeder
Historien om Veras Market

Veras Market startede i maj 2015 som et månedligt arrangement på Copenhagen Street Food på Papirøen. I 2016 slog Veras Market sig ned på den rå, urbane og overdækkede markedsperle under Bispeengbuen, beliggende i krydset mellem Nørrebro, Nordvest og Frederiksberg.

Veras Market tog hul på vintersæsonen i 2017 indendørs markeder på Copenhagen Street Food og vendte efterfølgende tilbage under Bispeengbuen, hvor der de seneste måneder er blevet afholdt genbrugstøjmarked hver anden uge og alle søndage i september, med god stil i højsædet. Fra oktober 2017 til marts 2018 flyttede markedet indendørs i WestMarket på Vesterbro med markeder hver anden søndag. I marts 2018 lancerede Veras faste markeder i Storms Pakhus i Odense, og fra august 2018 afholdes der fire markeder under Kulbroen i Aarhus.

Om markedet
Kom med til byens bedste indendørs loppefest, når Veras Market indtager madmarkedet Reffen med genbrugsskatte og tøjbyt. Reffen er 10 minutter fra Kongens Nytorv på cykel, og der er altid gratis indgang for besøgende.

Siden åbningen i maj har Reffen haft over 500.000 gæster forbi markedet, der består af over 100 containere. Reffen har bygget et særligt torv med vinduesvægge og overdækket parasoller, hvor du første og tredje søndag i måneden vinteren over kan sælge ud af garderoben med en stand på Veras Market.

Om standene
På Reffen kan du vælge mellem 2 typer af stande og leje et tøjstativ inkl. 50 bøjler til din stand – eller medbring dit eget. Alle stande er inkl. bord undtaget 1-persons stande. Alle stande måler 1,5×1,5m, undtaget 1 persons stande, der måler 1,5×0,7m. Alle stande fordeles efter “først-til-mølle”. Tøjstativet måler 1,8×1,9m, bordene måler ca. 1,2x1m.

Antal personer og stativer
Det er tilladt at være to personer om én stand – dog ikke 1-personers stande. Det er kun tilladt at have 1 tøjstativ pr. stand på Reffen.

Hvad må jeg sælge
Der må udelukkende sælges brugte varer inden for kategorierne tøj, accessories og sko. Ved specielle udgaver kan øvrige varetyper tillades. For andet kontakt: contact@verasvintage.dk

Tidspunkt
Markedet er fra kl. 11-16 på det bagerste torv på Reffen (lige ved indgangen). Du kan checke ind fra kl. 09.30-10.30 Vi er der først til at hjælpe dig, udlevere borde, stativer og bøjler fra kl. 9.30, så kom ikke før tid – det er spild af din søndag morgen.

Stativer og bøjler
Det er ved check-in, at du får udleveret stativ, hvis du har lejet det – og melder at du er kommet. Alle skal checke ind. Bøjler skal returnere til os bundet i to sæt á 25 bøjler.

I tilfælde af regn
Afholdes markedet selvfølgelig alligevel! Markedspladsen er opvarmet og foregår på et overdækket torv med faste parasoller, vægge og tagrender. Der er masser af frisk luft, men ingen risiko for nedbør på pladsen.

Parkering
Parkering ved Reffen er gratis og det er tilladt at læsse af og på tæt ved markedet.

Mad og drikke
Du må ikke medbringe eget mad og drikke på Reffen, men kan mæske dig mæt hos de mange mad- og drikkeboder ude på markedet.

Toilet
Der er toiletter lige uden for indgangen til Reffen.

Aflevér dit overskydende tøj til os – hvis du har lyst
Vi hjælper dig hjertens gerne af med dit overskydende tøj efter markedet, som du kan donere det til Frelsens Hær eller til Veras Tøjbytte. Tøj til Veras Tøjbytte skal være dametøj i pæn stand (ingen slid og lign.), og vi kvitterer med en voucher til Veras Butik på 50 DKK pr. pose (som virker i 2 uger). Har du tøj direkte til Røde Kors, tager vi også imod det.

Borde og stativer
Har du stadig ikke fået lejet et tøjstativ? Du kan altid kan leje et stativ inkl. 50 bøjler for 170 DKK lige her. Du kan også leje borde eller stativer på dagen, men kun hvis de ikke er udsolgt. Du må selvfølgelig også gerne medbringe dit eget tøjstativ, så længe det overholder standens plads.

Tip til at sælge
Har du pudset dine krejler-skills? Læs guides og tips og trick fra tidligere loppesælgere på vores digitale magasin og bliv max klar til søndagens loppefest:

Har du et spørgsmål til markedet? Tjek vores FAQ og se, om ikke du finder dit svar der!

Type af stande
På Veras Market under Buen kan du vælge mellem 3 typer af stande – og leje et tøjstativ (1,8×1,9m på hjul inkl. 50 bøjler) som tilkøb til en stand. Du kan vælge mellem en stand uden bord (350 DKK), en stand med bord (400 DKK) og en 1-persons stand (150 DKK). Du køber en stand ved at vælge dit produkt, ligge den i kurven og tjekke ud her på sitet.

Størrelse på stande
Alle almindelige stande måler 2×3 meter, og det er tilladt at være 2 om en almindelig stand. 1-persons stande måler ca 1×2 meter, og du må kun medbringe ét tøjstativ eller ét bord til en 1-persons stand – og kun være én sælgende person. Bordene du kan leje måler 60×120 cm.

Tidspunkt
Markedet er fra kl. 10-15. Du kan checke ind fra kl. 08.30-09.30 ved den gule container til højre på pladsen. Vi er der først til at hjælpe dig, udlevere borde, stativer og bøjler fra kl. 8.30, så kom ikke før tid – det er spild af din søndag morgen.

Check in fra 08.30-09.39
Det er ved check-in, at du får udleveret bord eller stativ, hvis du har lejet det – og melder at du er kommet. Alle skal checke ind. Lejede borde og stativer skal returneres til samme sted som udleveringen efter markedet (bøjler skal være bundet i to sæt af 25 stk.)

Find din stand
Alle almindelige stande (stande med eller uden bord) er markeret med et X med kridt og du vælger selv, hvor du vil stå – bare du finder et X. 1-persons stande er et stort fælles område lige foran Veras Stand og kaffevognen, hvor alle 1-persons stande skal placere sig og deles om pladsen.

I tilfælde af regn
Afholdes markedet selvfølgelig alligevel! Buen er overdækket, hvorfor vejret aldrig er en udfordring – uanset om solen banker ned hele dagen, eller vejrguderne lover heldagsregn. Husk dog godt med tøj i forår- og efterårssæsonen – vinden kan være kold under Buen.

Parkering
Parkering under Buen er gratis og det er tilladt at læsse af og på langs pladsen.

Mad og drikke
Der er ingen vandposter under Buen, så medbring selv vand eller hop over i Lidl for enden af pladsen. Ved alle markeder kan du købe kaffe fra kaffevognen, og til de fleste markeder kan du også købe marrokansk mad.

Toilet
Der er toilet på bagerste hjørne af pladsen, ned mod Lidl. Smid IKKE papir i toilettet, men i skraldespandene på toilettet.

Aflevér dit overskydende tøj til os – hvis du har lyst
Vi hjælper dig hjertens gerne af med dit overskydende tøj efter markedet, som du kan donere det til Frelsens Hær eller til Veras Tøjbytte. Tøj til Veras Tøjbytte skal være dametøj i pæn stand (ingen slid og lign.), og vi kvitterer med en voucher til Veras Butik på 50 DKK pr. pose (virker i 2 uger), du donerer til Veras Tøjbytte. Kom op til Veras Stand efter markedet og aflevér tøj til hhv. Frelsens Hær eller Tøjbytte (pak helst i forskellige poser) og få en voucher af os i standen.

Borde og stativer
Har du stadig ikke fået lejet et tøjstativ? Du kan altid kan leje et stativ inkl. 50 bøjler for 170 DKK lige her. Du kan også leje borde eller stativer på dagen, men kun hvis de ikke er udsolgt. Du må selvfølgelig også gerne medbringe dit eget bord eller tøjstativ, så længe det overholder standens plads.

Tip til at sælge
Har du pudset dine krejler-skills? Læs guides og tips og trick fra tidligere loppesælgere på vores digitale magasin og bliv max klar til søndagens loppefest:

Alle Veras markeder har et specifikt tema på de enkelte markeder. Temaerne er et tilvalg for standholderne, og ikke noget de nødvendigvis behøver have med, for at sælge på markedet. Der må altid sælges tøj, tilbehør, sko og lignende til damer og mænd.

Temaerne er en mulighed for, at standholderne også kan sælge ud af andre varer end de normalt ville på et Veras Market. Samtidig ruller Veras Stand altid ud med varer, der passer til temaet – fx vintagetøj, herrevarer, nips og brugskunst eller festivaltøj.

Datoer og temaer for 2018-sæsonen: 

Til det sidste marked under Buen sætter vi fokus på vinterjakker og frakker

  • 04. november – Vi rykker indendørs på Reffen!
    Sælg max ud på det første marked på Reffen
  • 18. november – Andet indendørs marked på Reffen
    Tema oplyses senere

Som besøgende kan du finde genbrugsskatte fra over 70 flotte private standholdere, der sælger ud af deres private garderober med dametøj, sko og accessories samt herretøj i alt fra high-street til vintage og luksusvarer. I Veras Stand kan du bytte dit tøj til nyt og shoppe varer for dine eksisterende point, hvis du er en del af Veras Tøjbytte.

Byt dit tøj til nyt

I 2018 har vi taget Veras tøjbyttekoncept med til Buen. I Veras Stand veksler du dit gamle tøj til point, som du kan shoppe nye genbrugsgodter for i Veras stand, i Veras webshop eller butik på Studiestræde 29. Alle kan benytte sig af Veras cirkulære og bæredygtige genbrugskoncept, helt uden medlemskab. Pak en pose lækkert tøj, hop ned på markedet (eller i Studiestræde 29) og du er i gang! Er du ikke medlem, betaler du blot 5 DKK i vekselgebyr pr. del du veksler til point.

Parkering: Buen: Der er altid gratis parkering om søndagen. Reffen: Parkering på Reffen om søndagen er gratis.

Transport: Reffen: Det tager 1o minutter at cykle til Reffen fra Kongens Nytorv. Havnebussen og bus 9A stopper også lige ved Reffen.

Indang: Buen: Der er altid gratis indgang. Reffen: Der er altid gratis indgang

Indkøbskurv
Opdaterer ..
Din indkøbskurv er tom.
Mit Veras ()

Velkommen til dit Veras

Altid dejligt at se dit kønne ansigt i swappen! Dette er din genvej til ubegrænset adgang til vintage- og genbrugstøj.